Medarbejderne var afskediget pr. 31. dec. og brugerne af Hanne Mariehjemmet havde fået besked på at stedet lukkede ved årsskiftet, fordi krisecentret ikke længere fik penge fra satspuljerne.
Hanne Mariehjemmet er det eneste krisecenter hvor kvinder med et misbrug også er velkomne. Hvis centret lukkede frygtede personalet at mange af kvinderne ville dø.
Men i 11. time er hjemmet nu reddet.
LÆS OGSÅ: Unik kvindekrisecenter står til at lukke
Regeringen og satspuljepartierne har besluttet at tilføre Hanne Mariehjemmet 20,1 millioner kroner fra 2016 til 2018, det skriver DAGBLADET Roskilde.
- Det betyder ikke, at vi nu læner os tilbage og fortsætter. Tværtimod. Nu skal vi kigge på, hvordan vi kan udvikle stedet og tilpasse os det store behov, som vi har oplevet, at der er, siger Dorthe Perlt, udviklingskonsulent, Fonden Mariehjemmene til DAGBLADET ROSKILDE.