Både Rødovres borgmester Erik Nielsen (Socialdem.) og medejer af Damhus Tivoli, Tommy Wessmann er tilhængere af nedrivningen, men det falder mange borgere fra nær og fjern for brystet.
Grøndals Boghandel i Vanløse har etableret en underskriftssamling, som allerede har fået mange tilhængere.
"Nogle spekulanter har opkøbt tivoliet, og bevidst lader de det forfalde, så de kan lukke det helt, rive det ned og opføre boligblokke," siger Heidi og Henrik Dahl, Grøndals Boghandel, til Frederiksberg Bladet.
Rødovres borgmester Erik Nielsen (Socialdem.) mener derimod, at tiden for længst er løbet fra Damhus Tivoli.
Se vores indslag om protesterne i aften kl. 19.30