- Hvis en skole har færre hænder, vil det have betydning for den service, som skolen kan levere sine elever, siger Skole- og Børnechef i Roskilde Kommune, Lars Hansen.
Hos Lindbjergskolen er man klar over problemet.
- En del af forklaringen på den høje fraværsprocent skyldes stress blandt lærerne. De skal vænne sig til de nye krav, som følger med udviklingen, siger viceinspektør Henning Rasmussen.
For at komme problematikken til livs vil Roskilde Kommune bruge den knowhow, som skoler med lav fraværsprocent ligger inde med.
- De skoler, som har en lav fraværsprocent, kan give os ideer om, hvordan man holder lærerne sunde og raske, siger Lars Hansen.