Marie Stærke bebudede for omtrent et halvt år siden, den 30. juni, at hun var gravid. Planen var, at den socialdemokratiske gruppeformand i Køge Thomas Kielgast skulle iklæde sig borgmesterkæden som konstitueret borgmester. Thomas Kielgast overtog borgmestertjansen, efter han ved byrådsmødet den 14. december officielt blev valgt som borgmesterens stedfortræder.
Marie Stærke, der i dag er 31 år, blev borgmester i januar 2007, da hun afløste den afdøde borgmester Torben Hansen. Hun blev på det tidspunkt landets yngste borgmester og samtidig den yngste kvindelige borgmester i Danmark nogensinde.
Marie Stærke forventes at være tilbage i borgmesterstolen omkring den 1. juni 2011, skriver DAGBLADET Køge.