Fra søndag den 1. oktober kl. 01.30 til og med tirsdag den 31. oktober kører der nemlig Togbusser i stedet for tog mellem Ny Ellebjerg og Ålholm.
Ligeledes vil der i perioden være færre S-tog på linje F.
Det oplyser DSB.
- Ændringerne skyldes flytning af Ny Ellebjergs perron som følge af metrobyggeriet, lyder det.
Ændringerne betyder, at:
- Linje F kører mellem Hellerup og Danshøj hvert 10. minut.
- Togbusser kører mellem Ny Ellebjerg og Ålholm, og standser også på Vigerslev Allé og Hvidovre.
- Togbusser standser ikke på Danshøj.
DSB gør opmærksom på, at det ikke er muligt at medbringe cykel i togbusserne.