Fastelavnsbollebar og Lego-festival: Det skal du opleve i februar

Februar byder på masser af sjove og spændende begivenheder. Vi har samlet en del af dem i artiklen her.

Selvom februar på papiret kan være en råkold omgang rent vejrmæssigt, så er der fortsat masser af oplevelser, man kan varme sig på i årstidens sidste vintermåned – også selvom nogle af oplevelserne foregår udendørs.

TV 2 Kosmopol har her samlet en række begivenheder, der løber af stablen i februar – begivenheder, der tæller alt fra Lego-festival og Champions League i Parken til en fastelavnsbollebar og Winter Pride.

Ni events, du ikke vil gå glip af i februar

1

IRMA - En designhistorie

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For første gang kan Irmas ikoniske blå designunivers opleves i en museumsudstilling, når Designmuseum Danmark dykker ned i historien med fokus på kunst og design.

Publikum kan glæde sig til at gense kendte og elskede Irma-genstande og -designs gennem tiden og få hele historien om supermarkedskæden, der bragte kunst og design ind i folks hverdag.

Udstillingen kan opleves fra 1. februar og helt frem til den 11. august på Designmuseum Danmark i København.

2

Alt Om Håndarbejde-messe

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Messen er for alle, der elsker håndarbejde, syning, hækling, strik, keramik, patchwork, blomster, smykker og glaskunst.

Messen løber mellem den 2. og 4. februar i Rødovre.

3

Copenhagen Light Festival

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Det stille og kolde vintermørke transformeres til en særlig fejring af lyskunst, lysdesign og lysende oplevelser midt i København.

Festivalen løber af stablen den 2. februar og varer frem til den 25. februar.

4

Fastelavnsbollebar

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Mellem den 10. og 11. februar huser Spiseriet Lunden på Nørrebro i København årets fastelavnsbollebar, hvor Dessertdragens Kageværksted vil hjælpe dig med at designe din helt egen fastelavnsbolle.

5

Kongevandring

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Fik du ikke nok royalt stof til tronskiftet? Sammen med Byvandring.nu kan du følge den første rute, som Frederik X tog som konge, mens du hører om kongerne gennem tiden.

Kongevandringen vil foregå den 12. februar.

6

Champions League-kamp

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Parken er allerede udsolgt, når FC København møder Manchester City på hjemmebane den 13. februar.

Men det skal ikke forhindre dig i at være en del af folkefesten! Trop i stedet op i Fælledparken eller til et storskærmsarrangement i byen.

7

Lego Festival of Play

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mellem den 15. og 18. februar forhandles Bella Center på Amager til ti interaktive legezoner, som inviterer dig til at bruge din fantasi.

Her kan du blandt andet bygge fremtidens biler, programmere robotter og designe væsener fra drømmeverdenen.

8

Melodi Grand Prix

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  1. februar er det tid til årets musikfest - denne gang i Koncerthuset på Amager.

    Der er stadig et par billetter tilbage, og hvis ikke du når det, kan du helt sikkert finde en sjov Melodi Grand Prix-fest i byen.

9

Winter Pride

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Vinterudgaven af Copenhagen Pride bliver holdt i Huset-KBH.

Her har en række frivillige sammensat et program med underholdning, debatter og sociale events.

Winter Pride bliver afholdt mellem den 19. og 24. februar.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik