Selvfølgelig er der grænser.
Selv om de er sammen om det meste og deler det hele.
Næsten.
- Deler sexpartnere gør vi ikke, umiddelbart. Jeg ved ikke, om der er nogen, der gør det uden at snakke om det, siger Mia Mottelson fra bofællesskabet Krake i Lejre og griner.
Hun er en af knap 100 beboere i bofællesskabet, som alle drømmen om fællesskab og landsbyliv tæt på byen.
Og en bolig tæt på venner og familie og med mere tid og tryghed.
- Det er lidt en lille landsby, som i gamle dage, hvor man hjælper hinanden, og man har et fællesskab, der går ud over ens lille familie. Og også forpligtelser. Man forpligter sig ligesom også til de andre, der bor her, siger Mia.
Hvad er det, man laver sammen? Sylter man sammen? Strikker man sammen? Spiller man kort? Læser bøger? Spiller klaver sammen?
- Jamen, man gør alt det der. Man gør alt det, siger Mia, som peger på inspirationen fra forældrenes hippietid, hvor børnene søger noget af det samme, men ikke det hele.
- Man vil gerne kombinere nogle af de værdier, som man måske godt kunne lide ved hippietiden, med nogle lidt mere moderne værdier, hvor man måske ikke går hele vejen i forhold til at dele sexpartner og undertøj, siger Mia.
Vi søger i stigende grad fællesskaber
Bofællesskabet Krake er bare en ud af en lang række bofællesskaber, der er skudt op i Lejre de senere år.
Og flere er på vej.
Fælles for dem er, at de rammer direkte ned i den tendens, som vi ifølge Instituttet for. Fremtidsforskning kommer til at se langt mere til, både i år og i de kommende år.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
At vi i stigende grad søger hen mod fællesskaber i utallige forskellige afskygninger
- I vores liv her i Danmark er tid en mangelvare. Så de ting, der bliver en mangelvare, det er noget, som vi i den grad begynder at efterspørge. Nogen efterspørger også socialt samvær eller socialt fællesskab, der prioriterer vores tid på en anden måde, siger Tamira Snell, som er fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.
- Et eksempel kunne være, at jeg måske går hen og siger, at det er meget, meget vigtigt, at jeg går til keramik. Fordi det er min hobby, som jeg vil bruge min tid på. Det bliver en luksus for mig, fortsætter Tamira, som fremhæver bofællesskaber som et udtryk for nogle større samfundsmæssige strømninger.
- Vi har et lokalt fællesskab, som er en del af vores hverdagsfællesskab. Og som skaber en form for tryghed, måske, om man vil. Det her med at bo i en verden, der er utryg, og hvor der er en masse ting, der kan føles skræmmende, så er det rart at kunne finde nogle holdepunkter, siger hun.
Det ene store bofællesskab efter det andet er skudt op i Lejre Kommune, og flere nye er på vej.
Ifølge viceborgmester Grethe Saabye (K) er det en meget bevidst strategi.
- Når man slår op i vores grundfortælling om Lejre Kommune, handler det om fællesskaber og de små samfund. Vores strategi bygger på vores DNA herude, så derfor holder det vand. Det bygger på den måde at udvikle sig på, at man bor, og man ser ind til hinanden, og at man er et fællesskab i en landsby, siger Grethe Saabye (K).
Forankring i det nære
En af mange andre nye tilflyttere til Lejres bofællesskaber er københavneren Rasmus Pontoppidan, som sammen med sin kæreste Maria og deres nyfødte barn netop er flyttet ind i bofællesskabet Fridlev.
Et helt nyt bofællesskab i Lejre med 42 ejerboliger til børnefamilier og singler, unge og ældre.
- Jeg tror, at fællesskaber er blevet en trend. De lokale nære fællesskaber er blevet en trend, fordi vi oplever at være en del af en global medievirkelighed. Vi følger alle sammen med i, hvad der foregår i Mellemøsten, præsidentvalgkampene i USA, og når der er kommet en flodbølge i Indien, siger Rasmus om det lokale bofællesskab som modvægt.
- På en eller anden måde er vi en del af et globalt vi, som skaber et behov for at have et meget lokalt vi. Altså en lokal forankring, en forankring i nogle meget nære fællesskaber, som giver dig mening der, fortsætter Rasmus.
Udover fællesskaber er Tamira Snell fra Instituttet for Fremtidsforskning overbevist om, at vi både i 2024 og årene fremover kommer til at fokusere meget mere på både den sociale og mentale sundhed.
- Generelt tror jeg, at hele sundhedsparadigmet er her for at blive. Om det så er stress, eller børn der ikke ønsker at gå i skole længere, eller unge som er bange for at præstere. Mange af de her ting bliver vi nødt til at orientere os mere imod i 2024 og årene frem, slutter Tamira Snell.
