Alt er blevet dyrere. Men noget er blevet dyrere end andet.
Smør og mælk, we know, og olie og kød, old news.
Og så er der kulturtilbuddene, som rigtig mange borgere i hovedstadsområdet her i påskedagene vil gøre eller allerede har gjort brug af.
Priserne for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre i løbet af de seneste syv år er nemlig steget mere end forbrugerpriserne generelt.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Især entrépriserne til museer og zoologiske haver er stukket af på landsplan.
Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 procent mere, end den gjorde for syv år siden.
Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der i 2016 kostede 100 kroner, koster 141 kroner i februar i år. Og det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud.
Stigningen skal ses i lyset af, at forbrugerpriserne i samme periode samlet set er steget med 18 procent.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Broget billede i hovedstaden
Tager man et kig på en række af de større attraktioner i hovedstadsområdet, bekræftes tendensen, i hvert fald i stikprøveform. Det skal dog siges, at prisstigningen hos flere af de mest velbesøgte kultursteder ikke er meget højere end de generelle forbrugerprisstigninger.
Men Tivoli i København springer i øjnene. I 2016 tog parken 110 kroner for en entrebillet, i dag koster det 155. Det svarer til en stigning på 41 procent.
I 2016 kostede en entrebillet til Zoo i København 170 kroner for voksne og 95 kroner for børn. I dag er prisen henholdsvis 209 og 119 kroner. En stigning på 23 og 25 procent.
Bakken nord for København har gratis entre, men prisen på et turbånd er steget med lige over 20 procent, og samme procentsats er prisen på en partoutbillet til Roskilde Festival steget med.
Ikke langt derfra tager Vikingeskibsmuseet i Roskilde nu 33 procent mere for en voksenbillet. På kunstmuseet Arken i Ishøj er billetprisen steget med 21 procent.
Men der er også steder, der går imod landstendensen. Louisiana i Humlebæk er kun 16 procent dyrere, og så er der Den Blå Planet i Kastrup.
Tilbage i 2016 kostede en billet 170 kroner for voksne og 95 kroner for børn. Nu er prisen 195 kroner for voksne og 105 kroner for børn. Stigningen, som er 15 og 10 procent henholdsvis, er altså lavere end forbrugerprisstigningen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Skræmmer os ikke væk – og dog
Det store spørgsmål er imidlertid, om de stigende priser har fået folk til at vælge kulturoplevelserne fra.
Her er der to forskellige statistikker, der viser hvert sit resultat.
Ser man på de seneste tal fra Kulturvaneundersøgelsen, hvor Danmarks Statistik måler danskernes kulturforbrug, står det klart, at vi efter et par år med coronanedlukninger igen finder vej til kulturtilbuddene.
Sammenligner man fjerde kvartal af 2022 (som er de seneste tal) med fjerde kvartal af 2019 – altså lige før coronahelvedet brød løs – er tallene for kulturforbrug af biografer, koncerter og scenekunst meget tæt på hinanden.
Der er dog registreret et fald blandt museer. I slutningen af 2019 havde 38 procent været på museum inden for de seneste tre måneder. I slutningen af 2022 var tallet 30 procent.
Opgørelsen stritter dog lidt i forhold til en undersøgelse, som Dansk Erhverv lavede i oktober måned sidste år.
Her svarede 42 procent, at de har skåret ned på kultur og oplevelser såsom ture i biografen, i forlystelsesparker eller på museer som følge af de stigende priser i samfundet generelt - altså inflationen og ikke kun de dyrere entrépriser.
Dansk Erhvervs undersøgelse viste ydermere, at det især var hos unge, kulturforbruget blev skåret fra.
54 procent af respondenterne mellem 18 og 29 år havde da fravalgt at bruge penge på oplevelser eller valgt billigere oplevelser frem for dyre.
