Metal fra afdøde: Hos os er det ulovligt - men resten af Europa har gjort det i flere år
Som et af de eneste lande i Europa genanvender Danmark ikke små metalrester fra kremering af lig. Ressourcespild og mijøsvineri, mener branchen.
Foto: Niels Ahlmann - Ritzau/Scanpix
Når et lig bliver kremeret, går der ikke længe, før kadaveret og kisten er reduceret til aske.
Med sig i kisten kan den afdøde have guldtænder, skruer efter en knæoperation eller briller af det modstandsdygtige metal titanium.
Mens lande som Norge og Sverige trækker alle små metaldele ud af asken, og sender det til et raffinaderi for at blive genanvendt, er det ikke lovligt i Danmark.
Alt, hvad der kan være i urnen, skal i den sammen med asken.
Det er tudetosset, vi smider noget ud, der kan genbruges. Vi sorterer med syv containere for at få alt genbrugt, og her smider vi ud med hård hånd.
Og det er et stort problem ifølge Tom Olsen, der er formand for Danske Krematoriers Landsforening.
- Vi snakker rigtigt meget bæredygtighed, og det her er godt nok et ressourcespild udover alle grænser, at man kaster asken med de små metaldele ud i havet eller graver det ned på en kirkegård, siger han til TV 2 Kosmopol.
Metaller i naturen
Når de små metaldele bliver brændt sammen med den afdøde, efterlader det blandt andet titanium og guld fra smykker, tandsæt og briller.
Eftersom 4.500 asker fra urner bliver hældt i havet om året, er det metal, som kunne blive genanvendt, der nu ender på havets bund.
Danske Krematoriers Landsforening vurderer, at der i dag ville kunne indsamles omkring 9,7 tons metal fra krematorier om året herhjemme.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Det er også en virkelig ærgerlig oplevelse for de familier, der forventer ren aske, men får rester af briller og tænder med ud, når de drysser det ud i havet, mener Tom Olsen.
- Det er sådan set ikke i orden, at man åbner og vipper urnen, og så kommer brillerne, gulduret og tandprotesen ud. Den kedelige oplevelse synes jeg ikke, man skal slutte af med, siger han.
De flyvende hollændere
Udvinding, bearbejdning og transport af nyt metal, som fx titanium, er forbundet med betydelige energimæssige omkostninger.
Derfor vil det være nyttigt klimamæssigt at kunne genanvende så stor en del som muligt af det metal, der allerede er på markedet.
Teknologien til det findes.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Det hollandske firma OrthoMetals har i mange år formået at trække de små metalrester ud af asken og genanvende dem. Firmaets specialister er faktisk blevet så gode, at de kan genoprette brændt tandguld til 99,99999% af dets ægthed, fortæller direktør Jan-Willem.
- Vi kan få det hele ud. Det er, hvad vi gør i alle de andre europæiske lande. Vi står tilbage med en mængde dyrebare metaller. Metallerne ryger til et raffinaderi, hvor det rene guld, sølv og platin bliver taget ud og sendt tilbage i værdikæden, siger han til TV 2 Kosmopol.
Forbudt i Danmark
OrthoMetals genanvender krematorierester fra 35 lande på verdensplan, og her er Danmark det eneste land, hvor regeringen har gjort det forbudt at frasortere små metalrester fra asken.
- Det er jo sindssygt at putte guld i en urne og begrave det, når vi ved, vi kan genanvende det, siger Jan-Willem til TV 2 Kosmopol.
Det er jo sindssygt at putte guld i en urne og begrave det, når vi ved, vi kan genanvende det
Herhjemme er det kun lovligt at genanvende store metalrester som hofteproteser - ganske lavpraktisk, fordi de ikke kan være i urnen.
Det foregår på den måde, at OrthoMetals køber det genanvendelige metal af de danske krematorier. Overskuddet fra salget bliver fordelt mellem alle landets krematorier, hvor det efter loven skal bruges til at sænke prisen på kremering.
Dermed er der ikke nogen kommerciel interesse for krematorierne i at sælge metallet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Gammel regel i spil
For at forstå, hvorfor lovgivningen er, som den er i Danmark, skal vi tilbage til 2000. Her hastede den daværende radikale kirkeminister Margrethe Vestager en tilføjelse til bekendtgørelsen om begravelse og ligbrænding igennem efter opfordring fra Etisk Råd.
- Det glæder mig, at rådet er enig med mig i, at ædelmetal fra afdøde ikke skal genbruges, sagde Margrethe Vestager dengang til DR.
Reglen er ikke blevet ændret i snart 24 år, selvom vores fokus på genanvendelse er vokset kraftigt i perioden.
Etisk Råd har ændret mening
Etisk Råd er et rådgivende organ, som tager stilling til etiske spørgsmål, der berører menneskers liv med hensyn til blandt andet miljø, fødevarer og sundhed.
I sommeren 2023 kom Etisk Råd med en revurderet anbefaling til genanvendelse af krematorierester, oplyser rådets formand Leif Vestergaard Petersen til TV 2 Kosmopol.
Dengang skrev rådet i et høringssvar til Kirkeministeriet, at der fra et etisk synspunkt ikke længere er nogen forskel på store og små metaldele:
- Vi synes, at hensynet til miljø og andre forhold er relevant at tage højde for i denne sammenhæng – derfor har vi anbefalet kirkeministeren, at man godt kan ophæve reglen fra år 2000, skriver Etisk Råd.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Går til ministeren
Socialdemokraten Kim Aas er kirkeordfører og helt på linje med Etisk Råd:
- Reglen er ikke fulgt med tiden. Når jeg i dag køber en bil, får jeg at vide, jeg kan genanvende alt. Sådan burde det også være med metaller i lig, siger han til TV 2 Kosmopol.
Kim Aas har tænkt sig at tage spørgsmålet om genanvendelse af krematorierester op på næste udvalgsmøde med kirkeminister Morten Dahlin (V).
Minister er positiv
TV 2 Kosmopol har også spurgt Kirkeministeren, om han og regeringen ønsker at ændre loven, så det bliver muligt at genanvende også små metalrester herhjemme som i de øvrige europæiske lande.
Morten Dahlin (V) oplyser, at han nu vil samle de relevante parter for at se på sagen:
- Spørgsmålet om krematoriernes håndtering af smykker og metalgenstande rejser i sagens natur en række etiske spørgsmål.
Jeg er glad for, at Etisk Råd nu har set på spørgsmålet på ny, og jeg vil nu drøfte rådets redegørelse med landets biskopper og Danske Krematoriers Landsforening.
På den baggrund vil jeg lægge op til en politisk drøftelse blandt Folketingets kirkeordførere af behovet for at justere de nuværende regler, oplyser ministeren til TV 2 Kosmopol.
