Spørg Os: Hvorfor er der ikke pant på vinflasker?
Pantsystemet er en effektiv måde at få drikkeflasker og dåser retur. Men de store mængder af vin- og spiritusflasker, vi køber, har ikke pant på. Hvorfor egentlig ikke?
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Svaret kort:
Vi er simpelthen så gode til at lægge glas uden pant i de fælles glascontainere
Vinflasker bliver - modsat drikkeflasker og dåser - sjældent smidt i naturen
Købmænd: Nej tak til at få vinflasker retur.
Pant er et emne, vi får mange spørgsmål om. Michael Witthøfft Sørensen Vig er en af dem, der har skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os. Han undrer sig over, hvorfor der ikke er pant på vinflasker, som i modsætning til for eksempel tømte Cocio-flasker, ikke udfordrer hygiejnen i butikkernes baglokaler:
- Hvorfor sætter man ikke pant på vinflasker? Der var en overgang, hvor man fik pant for snaps og Gammel Dansk, men det stoppede man med. Hvorfor?, spørger han.
Pantsystemets kraft
I Danmark har vi et af verdens mest effektive pantsystemer. Faktisk fungerer pantordningen så godt herhjemme, at 93 procent af alt emballage med pantlogo kommer retur. Så hvorfor kommer man ikke bare pant på alt glas, også det fra syltetøj og oliven?
Det har vi svaret på i en tidligere undersøgelse, den kan du læse her.
Forskel på genbrug og genanvendelse
For at forstå, hvorfor man ikke panter vinflasker, hjælper det at vide, hvad der sker med de forskellige drikkeemballager, når de er kommet retur.
Der er tale om genbrug, når et produkt bruges igen og igen i sin oprindelige form.
Der er tale om genanvendelse, når materialerne fra et brugt produkt bearbejdes og laves om til noget andet, end det oprindeligt var. I tilfældet med glas kan det være omsmeltning.
Foto: Bent Midstrup / Ritzau Scanpix
Derfor panter man ikke vinflasker
Miljøministeriet oplyser, at de fleste emballager i det danske pantsystem bliver omsmeltet og genanvendt til nye flasker og dåser.
Kun cirka 10 procent af alle solgte pantemballager i Danmark er emballager, som bliver vasket og fyldt op igen og igen.
Det er typisk ølflasker, der samles ind, vaskes og fyldes op igen. Hvorfor kan man ikke også gøre det med vinflasker?
Bliv klog på vores effektive pantsystem
Pantsystemet går tilbage til 1922, hvor bryggeriener i Danmark satte panten i system ved at indgå en frivillig aftale om at benytte en fælles ølflaske i stedet for bryggeriernes egne navnemærkede flasker.
I 1949 blev flasken erstattet til én, der var mere egnet til genbrug.
De to verdenskrige betød mangel på ressourcer. Man ville derfor sikre sig, at man fik mest mulig emballage.
Dansk retursystem blev stiftet i 2000 i et samarbejde mellem bryggerierne og dagligvarehandlen, og i 2002 begyndte indsamlingen af engangsemballage med pantmærke på.
Du kan læse mere om pantens historie her.
Kilde: Danskretursystem.dk
Ifølge Miljøministeriet er der ikke er pant på vinflaskerne, fordi man i forvejen får de allerfleste vinflasker retur gennem glascontainerne på gader og i boligområder, og fordi vinflasker i dag genanvendes, modsat ølflaskerne, der genbruges.
- Vin sælges primært på glasflasker, og indsamlings- og genanvendelsesmulighederne for glas er relativt høj sammenliget med andre affaldsfraktioner (-typer, red).
Samlet set vurderes det, at cirka 85% af alle vinflasker bliver indsamlet og genanvendt via de kommunale indsamlingsordninger. Derfor har det ikke vist sig nødvendigt at inddrage glasemballage til vin i pant- og retursystemet, oplyser Miljøministeriet.
Er det ikke bedre for miljøet at genopfylde vinflasker i stedet for at smelte dem om?
- Genbrug, herunder genpåfyldning af flasker, er som udgangspunkt miljømæssigt set bedre end at genanvende, herunder at omsmelte emballager til nye emballager.
Derfor pågår der i øjeblikket forhandlinger i EU om nye krav til emballager, herunder krav til i højere grad at bruge genbrugsemballager i forbindelse med salg af vin, øl, læskedrikke mv., oplyser Miljøministeriet.
(Artiklen fortsætter under afstemningen...)
Købmændene siger nej tak
Claus Bøgelund Nielsen er vicedirektør hos De Samvirkende Købmænd, forkortet DSK. Her synes man heller ikke, at der skal pant på vinflaskerne.
DSK lister tre grunde, der bakker op om Miljøministeriets argumenter:
1. Vinflasker er ikke et problem i forbindelse med henkastet affald på samme måde, som dåser er.
2. Langt de fleste (forbrugere, red.) afleverer allerede glasflasker i glaskuber, fordi der er for lidt plads til at smide dem i skraldespanden under køkkenvasken. Glasset kommer altså alligevel til genanvendelse.
3. Vinflaskerne genopfyldes ikke. De knuses og smeltes om.
Foto: Allan Lundgren/Ritzau Scanpix
Ikke noget miljømæssigt behov
Ifølge Claus Bøgelund Nielsen er der altså ikke noget miljømæssigt behov for at pante vinflaskerne, fordi vi i Danmark er så gode til at sortere dem rigtigt:
- For nogle år siden indførte man pant på juice og saft, og der undersøgte man også, om man skulle tage vinflaskerne med. Man vurderede, at det ikke var nødvendigt, fordi returprocenten i forvejen er så høj. Det ville blive dyrt både for forbrugerne og erhvervene at få nogle få ekstra flasker i hus, siger han.
Desuden egner pantsystemet sig bedst til situationer, hvor tiden mellem køb og pantning er relativ kort, mener Claus Bøgelund Nielsen.
- Nogle vinflasker købes med et formål om først at blive brugt efter lang tid. For det første ville det kræve, at forbrugeren skulle lægge panten ud i lang tid, og enkelte vinflasker ville først komme retur 10-15 år senere. Det ville kræve, at pantautomaterne havde en særlig database, forklarer han.
Tak til Michael Witthøfft for spørgsmålet!
Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i Spørg Os boksen nedenunder.
