To forældre.
Det er det maksimale, et barn kan have i Danmark – i hvert fald juridisk set. En far, en mor og/eller en medmor.
Men i de mange regnbuefamilier, hvor der er tre eller fire voksne sammen om at få et barn, skaber den lov store udfordringer i forældreskabet.
Det fastslår en ny rapport fra Vive - Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Undersøgelsen er finansieret af Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.
For med det juridiske forældreskab følger rettigheder som barsel, barns første sygedag og arverettigheder, men også anerkendelsen af forældrerollen i det offentlige system. Og alt det går en tredje eller fjerde forælder glip af.
- Selvom tre-fire forældre er blevet enige om at have lige meget del i barnet, så er der ikke plads til dem alle i de offentlige systemer, og det betyder, at nogen bliver skubbet ud. Det giver nogle store menneskelige omkostninger, fortæller Jane Greve, professor ved Vive, der står bag rapporten, til TV 2 Kosmopol.
En af de regnbueforældre, der har oplevet udfordringer med det juridiske forældreskab, er Peter Tudvad. Han valgte at bortadoptere sin datter, så hendes medmor kunne stedbarnsadoptere og dermed blive juridisk forælder:
- Jeg må tilstå, at hvis jeg blev bedt om at gøre det samme i dag, ville jeg sige nej. Det har ikke noget med de to kvinder at gøre, men det gør simpelthen for ondt at skulle tage det valg, siger han til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Juridiske, sociale og biologiske forældre:
Typer af forældre i regnbuefamilier opdeles ofte i tre kategorier.
De juridiske forældre: To personer, der har de juridiske rettigheder og ansvar for barnet. Det vil sige forældremyndighed, bopæls- og samværsforældre. At være juridisk forældre giver adgang til rettigheder som barsel, adgang til post om barnet og arveret, men også mindre ting i hverdagen som registrering i Aula og deltagelse i forældremøder. Efter dansk lovgivning bliver den fødende automatisk registreret som mor, når barnet fødes. En ikke-fødende forælder kan registreres som enten far eller medmor
Sociale forældre: De personer, der ikke har juridisk forældreskab, men som stadig har en forældrerolle i barnets liv.
Biologiske forældre: De personer, der biologisk gør graviditeten muligt.
I rapporten anslås det, at der findes omkring 58.300 LGBT+-personer i Danmark med børn under 18 år. Hvor mange af dem, der lever i familier med mere end tre eller fire forældre, er der ikke tal på.
Vågner om natten badet i sved
I regnbuefamilier med flere end to forældre bliver begrebet ‘sociale forældre’ brugt om de forældre, der ikke har juridisk forældreskab.
Hvem der skal være juridiske forældre, og hvem der skal være sociale forældre er noget, man i regnbuefamilien aftaler.
Vi ved, at de her familietyper findes og har gjort det længe, nu handler det bare om at rumme dem i lovgivningen
Det kan eksempelvis være to kvinder i et forhold, hvor den biologiske mor og den anden medmor har juridisk forældreskab, og hvor den biologiske far og hans eventuelle partner kun har status som sociale forældre.
- Det er en større forhandling, der skal på plads. Det er de færreste heteroseksuelle familier, der er så velovervejede, før de får et barn, siger Jane Greve og understreger, at det kræver et større overskud for denne type familier at blive dannet.
At alle ikke kan være lige meget forældre går ud over hele regnbuefamilien, men det er særligt hårdt for de forældre, der ikke har juridisk forældreskab, viser rapporten.
- Det kan måske virke banalt, og som små ting man kan ordne i familierne. Men vi blev overraskede over, hvor alvorligt det var for de forældre. De kan vågne om natten badet i sved, fordi de frygter, at samværet med børnene kan blive taget fra dem.
- Og det er ofte mændene, der ender som sociale forældre. Nogle fortæller, at de jo har det biologiske forældreskab og dermed vil give det juridiske til medmoren.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Rapportens hovedpunkter:
LGBT+-familier med tre eller fire forældre oplever hverdags og juridiske udfordringer i mødet med det offentlige system.
Når der skal dannes familie:
Lovgivningen i forhold til dannelse af regnbuefamilier er kompleks og forældet, især i forhold til fertilitetsbehandling er det svært at få den rette hjælp fra fagprofessionelle til registrering af forældre og brug af sæd fra kendt donor, peger interviewpersonerne på.Manglende rettigheder til orlov og fravær til sociale forældre:
Begrænsede rettigheder til eksempelvis barsels- og forældreorlov med fuld løn og fri ved barns sygdom.
(Per 1. januar 2024 har de juridiske forældre imidlertid ret til og mulighed for at overdrage deres overdragelige orlovsuger og dagpengeret til sociale forældre.)Skilsmisse og konflikter går hårdt ud over sociale forældre:
I tilfælde af konflikt, skilsmisse/samlivsbrud eller dødsfald i familien har sociale forældre ikke rettigheder til deres barn, herunder samværsrettigheder, og ofte må de sociale forældre derfor strække sig langt i forældresamarbejdet og forsøge at undgå eller udbedre familiære kriser, peger interviewpersonerne på.Begrænset adgang til digitale systemer
Sociale forældre har ikke på samme måde som de juridiske forældre adgang til barnets sundhedskort, sygejournaler, Aula samt mulighed for at oprette et pas til barnet. Det giver udfordringer på daglig basis, peger interviewpersonerne på.
De udfordringer giver menneskelige og økonomiske omkostninger for familierne.
Kilde: Vive-rapporten "LGBT+-familier med tre eller flere forældre"
"Vi vil have flere juridiske forældre"
I Interesseorganisationen LGBT+ Danmark er man meget velkendt med regnbuefamiliernes udfordringer med det juridiske forældreskab.
Organisationen mener, at op til fire forældre skal kunne registreres som juridiske forældre.
- Den ældste måde at skabe familie i vores miljø er jo, at man er flere sammen om det. Så vi mener, det er på tide, at man sikrer det juridiske fundament under den type familier, siger forperson Susanne Branner til TV 2 Kosmopol.
Vi skal tage det alvorligt, at der er nogle, som kan møde udfordringer i det offentlige system
Der findes ikke noget andet land, hvor flere end to juridiske forældre er tilladt, men i en delstat i Canada og USA er det muligt, fortæller Susanne Branner.
- Det er jo en gylden mulighed for Danmark til at markere sig som forgangsland på det her område. Vi ved, at de her familietyper findes og har gjort det længe, nu handler det bare om at rumme dem i lovgivningen, siger hun.
Men regeringen er ikke helt enig med LGBT+ Danmark, når det kommer til hvor mange juridiske forældre, der bør tillades.
Muligheden for at dele efternavn
TV 2 Kosmopol har forsøgt at få et interview med ligestillingsminister Marie Bjerre (V) om den nye Vive-rapport, men har i stedet fået Venstres ligestillingsordfører Linea Søgaard-Lidell til at stille op.
Mener regeringen, at der bør åbnes for juridisk forældreskab til mere end to forældre?
- Nej, det mener vi ikke. Vi skal tage det alvorligt, at der er nogle børn og voksne, som kan møde udfordringer i det offentlige system. Så princippet om to juridiske forældre skal fastholdes, men derfor kan vi godt se på, om vi kan åbne op for, at de sociale forældres hverdag lettes, siger Linea Søgaard-Lidell til TV 2 Kosmopol.
Så den problematik som de sociale forældre oplever - og som Vive-rapporten beskriver – hvordan skal vi komme den til livs?
- Ligestillingsministeren igangsætter et tværministerielt arbejde, hvor vi skal se på den rolle, de sociale forældre har i familien, og hvordan den kan forbedres. Nogle af de lavthængende frugter er jo sådan noget som, om vi kan give dem adgang til samme efternavn, og om der kan åbnes op for, at de også er en del af kommunikationen med det offentlige, når det gælder barnet.
Vive-rapporten baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den 18-64-årige befolkning i 2020 samt tolv interviews med forældre, som indgår i en LGBT+familie med tre eller fire forældre, samt tre interviews med udvalgte fagprofessionelle.
