Derfor har den danske medicinalgigant torsdag morgen opjusteret sin prognose for det igangværende år i forbindelse med fremlæggelsen af årets første kvartalsregnskab.
Tidligere forventede Novo at øge salget med mellem 17 og 25 procent i år, men nu lyder prognosen på, at omsætningen ender et sted mellem 19 og 27 procent, målt i danske kroner.
Årets første tre måneder bød på 25 procents vækst i salget af diabetesmedicin, mens salget af medicin til behandling af overvægt voksede med 30 procent.
Novo Nordisk omsatte i alt for 65,3 milliarder kroner i kvartalet, hvilket kastede et resultat før skat på 25,4 milliarder af sig.