Overborgmester til dronning Margrethe: Tak for kærligheden til København

Københavns socialdemokratiske overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, siger tak til dronning Margrethe, der i sin nytårstale sagde, at hun abdicerer 14. januar 2024.

Dronning Margrethe abdicerer, og hun har betydet noget ganske særligt for landets hovedstad, mener Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S).

- På vegne af hele København vil jeg vil gerne sige Hendes Majestæt Dronningen tak for mange, mindefulde stunder. Ikke mindst for igennem 52 år at have bakket op om store og små begivenheder i vores hovedstad og på Rådhuset. Fra statsbesøg til hyldest af kunsten og den årlige fejring af vores dygtige håndværkere. København har aldrig været i tvivl om Dronningens store kærlighed til hovedstaden.

- Tak for 52 enestående år til Hendes Majestæt Dronningen. Jeg glæder mig til at byde det nye Kongepar velkommen på Københavns Rådhus, siger Sophie Hæstorp Andersen i en skriftligt udtalelse. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik