Professor advarer mod lysfænomen: ''Vi forvirrer vores hjerner''

Det skinner fra reklameskilte, butiksfacader og ikke mindst gadelamper: Kunstig belysning blænder København op i de mørke aften- og nattetimer, så vi kan orientere os i byen.

Men selvom det kan se flot ud, når tusindvis af lyskilder holder mørket ude af byen, så betaler vi en dyr pris for det store lysshow, fortæller Poul Jennum, der er professor i klinisk neurofysiologi og søvnsygdomme.

- Vi forvirrer vores hjerner, når vi udsættes for kraftig lys om natten. Den kunstige belysning snyder vores hjerne til at tro, at det stadig er dag, siger han til TV 2 Kosmopol:

- Det forværrer vores søvnkvalitet drastisk, og det betyder rent helbredsmæssigt, at vi får mentale eller hukommelsesmæssige problemer. Indlæringen er ikke så god, som den ville være, hvis vi sov mere naturligt.

Ifølge Poul Jennum vil det også have konsekvenser for vores fysik, hvis vi udsætter os selv for for meget lys i de sene aften- og nattetimer. 

- Kort søvn er også knyttet til større risiko for overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme, slår han fast. 

(Artiklen fortsætter efter animationen.)

Et lysfænomen der giver problemer

De mange lyskilder skaber lysforurening, fortæller professoren. 

Lysforurening kan særligt ses ved, at nattehimlen aldrig bliver helt mørk, og nogle steder vil himlen endda få et orange skær.

Siden 2014 er lysforureningen i Danmark steget med over syv procent, samtidig med at lande som Storbritannien, Frankrig, Sverige og Irland er lykkedes med at nedbringe deres lysforurening. 

Nogle lande med over ti procent. Det viser en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

Særlige satellitbilleder viser, at det hovedsageligt er København, der gennem de seneste ti år har udledt en stigende mængde lysforurening. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Om 20 år kan stjernebilleder være væk

Mens lysforurening kan skade vores helbred, da det påvirker vores nattesøvn, har det også konsekvenser for nattehimlen, fortæller Christina Toldbo, der er astrofysiker ph.d. i rumnavigation hos DTU Space. 

- Lysforurening gør, at vi ikke kan se de svageste stjerner, så det ser ud som om, at der er færre stjerner, selvom de er derude et sted, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Et tysk studie viser, at hvis lysforureningen fortsætter med at stige, som det er tilfældet i blandt andet Danmark i dag, så truer det stjernebilledet, som vi kender det.

- Hvis man bor i København, så er det nærmest lige før, at nattehimlen bare er en halvgrå hvælving uden meget andet end flyvemaskiner på, siger Christina Toldbo.

Det tyske studie peger blandt andet på, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil flere store stjernebilleder være uforståelige om blot 20 år, fordi nogle stjerner vil være forsvundet.

- Det er lidt ærgerligt, at folk bliver fjernet fra den forståelse for universet, som jo i virkeligheden vedrører os alle sammen, siger Christina Toldbo.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Der skal være plads til os alle

Lysforureningen har også en direkte påvirkning af biodiversiteten, fortæller Thomas Pape, der er insektforsker hos Statens Naturhistoriske Museum.

- Bliver der for meget lysforurening, så vil det få en dæmpende effekt på forskellige insekter, siger han til TV 2 Kosmopol.

Særligt to sommerfuglearter er truet, når de ikke får den mørke, som de har brug for. 

Det drejer sig om frostmåleren og tidselsommerfuglen, som hver især er afhængige af mørke for at orientere sig og parre sig.

- Vi fylder meget med den lys, som vi udsender. Jo mere vi fylder, jo mere presser vi naturen. Der skal være plads til os alle, siger Thomas Pape. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Løsningen er lige til - eller er den?

De tre eksperter fortæller, at der findes en helt simpel løsning på problemet. Vi kan nemlig bare slukke lyset, lyder det. 

- Vi skal have en døgnregulering af vores lys, siger Poul Jennum, mens Thomas Pape og Christina Toldbo håber, at vi kan være bedre til at slukke lyset flere steder om natten.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Og det er faktisk noget, som Københavns Kommune har gjort før. I forbindelse med energikrisen slukkede kommunen for effektbelysning, dæmpede gadebelysningen og slukkede lyset helt i parker om natten.

Men for få uger siden valgte kommunen at skrue op for lyset igen. Det skete på trods af, at Teknik- og Miljøforvaltningen indstillede, at lyset skulle forblive slukket blandt andet på grund af lysforurening. 

Og den beslutning jubler De Konservative i kommunen ikke over. 

- Vi prøver faktisk at gøre noget for biodiversiteten i byen, så vi synes jo, det gav god mening, at vi så holdt lyset slukket, når der ikke var behov for at have det tændt alligevel, siger Morten Melchiors (K), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget, til TV 2 Kosmopol.

Selvom kommunens tryghedsundersøgelse viste, at trygheden ikke faldt, mens lyset var slukket og dæmpet, så blev det alligevel tryghed, der gjorde at lyset nu igen skal tændes, fortæller teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

- Det er rigtigt, at vi i den store tryghedsundersøgelse ikke kunne se nogen forskel. Men der kom altså henvendelser fra især unge kvinder, som så fravalgte at gå igennem parkerne. Og derfor valgte vi at lytte til det og prioritere trygheden, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Line Barfod vil dog ikke udelukke, at kommunen kommer til at have mere fokus på lysforurening fremover.

- Vi ser på, om vi kan lave noget lys, som generer dyrelivet og insektlivet mindst muligt. For eksempel ved at lyset peger ned i jorden. Og så prøver vi at se på, om der er nogle områder, hvor vi ikke behøver at have noget lys, siger hun.