Oversigt

Seneste nyt

Sankthans kan blive uden bål

Maj har været den sjettetørreste måned målt i Danmark de seneste 149 år, og der er ikke udsigt til mere nedbør i nogen forudsigelig fremtid.

Tørken har for alvor bidt sig fast, og det begynder at kunne mærkes i naturen, hvor det tørre vejr øger risikoen for naturbrande.

Ifølge Brandfare.dk er risikoen allerede høj i store dele af Danmark, men der er yderligere to trin på advarselsskalaen – henholdsvis meget og ekstremt højt niveau.

Brandfaren overvåges af de kommunale beredskaber, og det er også dem, der indfører lokale afbrændingsforbud.

Selvom det er meget tidligt endnu, kan man også begynde at ane en sankthansaften ude i horisonten.

Hvis ikke juni vender inden da, kan det ende med midsommervise uden bålduft og grillpølser, skriver TV 2.