Stort chok for Nye Borgerliges lokalpolitikere: "Jeg var målløs og rystet"

Pernille Vermunds udmelding om Nye Borgerliges opløsning chokerer partiets byrødder, som nu skal finde deres nye plads i dansk politik.

Onsdag meldte Pernille Vermund (D) ud på det sociale medie X og Facebook, at Partiet Nye Borgerlige opløses.

Nyheden kom som et chok for de af partiets kommunalbestyrelsesmedlemmer, som TV 2 Kosmopol onsdag har talt med. 

quote Min første tanke var, at man giver for nemt op

Steen Løfstrøm (D), byrådsmedlem i Fredensborg kommune

André Amingsø, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Ballerup kommune, var en af dem, der i dag fik sig lidt af en overraskelse. 

- Jeg var målløs og rystet, siger han. 

Martin Henriksen (D), medlem af kommunalbestyrelsen i Stevns kommune, havde også ønsket bedre intern kommunikation i partiet.

- Jeg ville gerne have været orienteret. Det er meget logisk. Men det er der mange, der ikke har været, kan jeg forstå, siger han til Ritzau. 

Vi må samle vores kræfter

I sit Facebookopslag skriver Pernille Vermund: 

"HVIS VI SKAL GENREJSE DET BORGERLIGE DANMARK, MÅ VI SAMLE VORES KRÆFTER I FÆRRE PARTIER." 

Ligesom flere andre af partiets byrødder kan André Amingsø, nu hvor chokket har lagt sig, godt forstå partiformandens beslutning. 

- Jeg må indrømme, at efter at have hørt Pernilles udtalelser, så kan jeg forstå hende. Vi er for mange blå partier, og det er ikke sundt i sidste ende, siger han til TV 2 Kosmopol. 

Der er dog også nogle af partiets lokalpolitikere, som ikke kan forene sig med Pernille Vermunds beslutning. Steen Løfstrøm, der er byrådsmedlem i Fredensborg kommune, mener at det er en falliterklæring for partiformanden: 

- Min første tanke var, at man giver for nemt op. Hvis man ikke kan tåle pres, så skal man måske ikke være politiker, siger han. 

Du kan herunder læse, hvad nogle af partiets kommunalbestyrelsesmedlemmer fra TV 2 Kosmopols område tænker om, at deres parti nu er opløst. 

Det siger Nye Borgerliges byrødder

Allan Orland

Allan Orland, Brøndby Kommune

parti-logo

Allan Orland, Brøndby Kommune

- Hvad tænkte du, da du hørte, at Nye Borgelige opløses?

Det er et meget naturligt tiltag. De andre små borgerlige partier burde overveje det samme. Man skal tænkte på næste valg, og vi er flere partier, som formentlig ikke står til at komme over spærregrænsen. Så vil vi spærre for hinanden og miste stemmer, og det ville jo være ærgerligt. Vi skal samle de borgerlige kræfter og ikke gå og diskutere over de små åndsvage ting, når vi kunne arbejde sammen i stedet.

- Hvor var du henne?

Jeg sad på mit arbejde, da jeg pludselig så det i nyhederne og blev ringet op inde fra partiet.

- Hvad gør du selv nu?

Jeg overvejer om jeg eventuelt skal blive en den af Liberal Alliance eller Venstre. Jeg har ikke snakke med nogen endnu, men Liberal Alliance ligger tættest på den måde jeg ser politik. Jeg ved også allerede, at andre partimedlemmer går andre steder hen.

Andre

André Amingsø, Ballerup Kommune

parti-logo

André Amingsø, Ballerup Kommune

- Hvad tænkte du, da du hørte, at Nye Borgelige opløses?

Jeg var målløs og rystet, men jeg må indrømme, at efter at have hørt Pernilles udtalelser, så kan jeg forstå hende. Vi er for mange blå partier, og det er ikke sundt i sidste ende. Jeg synes selvfølgelig det er ærligt, for jeg gik ind i politik på grund af Nye Borglige og deres partiprogram. .

- Hvor var du henne?

Jeg kørte i en varevogn og hørte det på p4. Jeg havde så ikke taget min telefon, da den ringede tidligere, men det havde så været fra sekretariatet.

- Hvad gør du selv nu?

Hvad jeg gør lige nu, det ved jeg ikke. Jeg har meldt til min borgmester at jeg er løsgænger, og så må jeg se, om jeg kan se mig selv i et andet parti.

MaibritteMoller-300x300

Maibritt Møller Nielsen, Frederikssund Kommune

parti-logo

Maibritt Møller Nielsen, Frederikssund Kommune

- Hvad tænkte du, da du hørte, at Nye Borgelige opløses?

Jeg blev både ked af det og chokeret. Jeg er rigtig ked af beslutningen, fordi jeg synes, der er brug for Nye Borgerlige. Som Pernille Vermund udtaler, er der er mange blå partier, men Nye Borgerlig er bare det mest blå parti. Jeg synes i stedet man burde rydde mere op i de "lyseblå" partier.

- Hvor var du henne?

Jeg sad derhjemme i nogle virtuelle møder, da jeg så det på TV2 News. Samtidig fik jeg også en sms fra en byrådskollega, som skrev, at det var trist, så det kom som en bombe.

- Hvad gør du selv nu?

Nu skal jeg lige være løsgænger, og så stille og roligt finde ud af hvad jeg gør. Mit dna er i Nye Borgelige, så jeg kan ikke træffe beslutning, da jeg er i chok lige nu. Jeg vil dog fortsætte i politik, og nok finde et nyt parti, når jeg har fået styr på tankerne.

MortenBille-400x400

Morten Bille, Hillerød Kommune

parti-logo

Morten Bille, Hillerød Kommune

- Hvad tænkte du, da du hørte, at Nye Borgelige opløses?

Jeg blev på den ene side ked af det, da jeg har været med i det organisatoriske arbejde lige fra start og derefter politiker. Jeg er dog også glad og stolt over, at Pernille træffer den beslutning. Vi arbejder med en sag, der er større end vores parti. Vi ønsker en borgerlig regering og det kan man ikke, hvis der er for mange små, borgerlige partier, der ikke arbejder sammen.

- Hvor var du henne?

Jeg var på arbejde, og fik det fortalt af en kollega, da jeg var i møde. Herefter modtog jeg en sms fra Pernille, som fortalte om beslutningen.

- Hvad gør du selv nu?

Jeg går i tankeboks i sommerhus i Nordsjælland i weekenden. Jeg skal snakke med mine nærmeste og finde frem til den rigtige beslutning.

Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke er færdig i lokalpolitik, og har også fået henvendelser fra andre partier, men jeg kunne godt finde på at vente og se, hvad Pernille gør.

SteenL1-400x400

Steen Løfstrøm , Fredensborg Kommune

parti-logo

Steen Løfstrøm , Fredensborg Kommune

- Hvad tænkte du, da du hørte, at Nye Borgelige opløses?

Min første tanke var, at man giver for nemt op. Hvis man ikke kan tåle pres, så skal man måske ikke være politiker. Det er en falliterklæring. Nye Borgerlige har Danmarks bedst politik, og den værner jeg meget om.

- Hvor var du henne?

Jeg sad i møde, men kunne godt mørke at noget var i gang, da telefonen begyndte at ringe og bamle rigtig mange gange. Det er ikke noget vi er blevet informeret om. Jeg synes ikke det er kønt overfor alle de frivillige, som har gjort en kæmpe indsats for partiet.

- Hvad gør du selv nu?

Jeg fortsætter med at slå på tromme for mine borgerlige værdier. Jeg har ikke nået at tænke så meget, men det er da altid nemmere med et bagland. Såfremt partiet bliver opløst, så er der kun to partier der er interessante for mig, og det er Konservative eller Liberal Alliance.

Jeg håber dog, at vi kan finde nogle af de gamle, som kan komme tilbage og tage tøjlerne, som for eksempel Lars Boje Mathiesen.

Martin Henriksen

Martin Henriksen, Stevns Kommune

parti-logo

Martin Henriksen, Stevns Kommune

Martin Henriksen, der er spidskandidaten til det kommende europaparlamentsvalg for Nye Borgerlige, var heller ikke blevet informeret partiets opløsning inden det blev meldt ud.

- Jeg ville gerne have været orienteret. Det er meget logisk. Men det er der mange, der ikke har været, kan jeg forstå, siger han til Ritzau.

- Jeg stillede op, fordi jeg har ment noget seriøst med det, og det bruger man jo også tid og penge på. Det er ikke billigt at føre valgkamp. Det er da mærkeligt, siger han.

Martin Henriksen, der i dag arbejder sikkerhedsvagt, ved ikke hvilken politisk fremtid han ser ind i.

- Det, der fylder mest i min hverdag, bliver ikke ændret af det her. Det er ikke verdens undergang, men det er mærkeligt. Det er meget mærkeligt, siger han til Ritzau.

Han siger, at han umiddelbart ikke har tanker om at melde sig ind i et andet parti.

MartinAmby-400x399

Martin Findahl Amby, Hvidovre Kommune

parti-logo

Martin Findahl Amby, Hvidovre Kommune

- Hvad tænkte du, da du hørte om, at Nye Borgelige opløses?

Det er jo selvfølgelig ærgerligt, men jeg kan godt forstå Pernilles beslutning. Der har været meget tumult siden Lars Boje Mathiesens korte formandskab. Det er et hårdt slæb de har haft, men det er selvfølgelig stadig ærgerligt.

- Hvor var du henne?

Jeg var på mit arbejde.

- Hvad gør du selv nu?

Jeg har været i kontakt med de fleste borgerlige partier i Hvidovre. Der er ikke nogen, der fået noget ud af, hvis jeg står uden parti. Der er af de andre blå partier, som jeg godt kan se mig selv i .




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik