Oversigt

Seneste nyt

Styrelse åbner for at ændre vurderinger af nye huse i dyre områder

Vurderingsstyrelsen åbner for at rette meget skæve ejendomsvurderinger, når det drejer sig om nye huse i dyre boligområder.

Det siger Claus F. Houmann, underdirektør i Vurderingsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

- Vi er i Vurderingsstyrelsen opmærksomme på problematikken med, at nye huse i dyre boligområder kan få relativt høje modelberegnede ejendomsværdier, siger han.

Styrelsen offentliggjorde foreløbige ejendomsvurderinger for to uger siden.

Siden er både styrelsen og skatteminister Jeppe Bruus (S) blevet mødt af massiv kritik.

Det skyldes blandt andet høje ejendomsvurderinger.