Oversigt

Seneste nyt

To ud af tre har mistillid til de nye ejendomsvurderinger

Næsten to ud af tre har ikke tillid til, at de foreløbige ejendomsvurderinger er retvisende, mens seks ud af ti ønsker, at ejendomsvurderingerne skal trækkes tilbage, viser en ny måling fra Voxmeter.

De foreløbige ejendomsvurderinger har betydning for, hvor meget skat boligejere fremover skal betale. De vil blive erstattet af de endelige vurderinger, der bliver offentliggjort i løbet af 2025.

Fire ud af fem boligejere får en lavere skattesats med det nye boligskattesystem. De ejere, der modsat står til at skulle betale mere, får en skatterabat.

Rabatten gælder dog ikke for nye købere, hvis ejendommen sælges. Det har derfor skabt frygt for, at det nye system kan påvirke boligsalget.

Trods fejl kunne boligejerne som udgangspunkt ikke klage over vurderingerne, før de endelige ejendomsvurderinger bliver offentliggjort.

Men nu er der åbnet mulighed for i særlige tilfælde at få ændret skæve foreløbige vurderinger.