Når du i det nye år tjekker ind med dit rejsekort, fornyer pendlerkortet eller køber en billet til bus, tog eller metro, så bliver det noget dyrere, end det plejer at være.
Der er nemlig varslet store prisstigninger på den offentlige transport. Faktisk bliver den op mod 13 procent dyrere.
Det er har fået kritik fra flere politiske partier, der har talt imod prisstigningerne og kaldt transportminister Thomas Danielsen (V) i samråd.
Men nu får prisstigningerne opbakning fra en trafikforsker, der mener, at de øgede takster i sidste ende kan komme samfundet til gode.
Jeppe Rich, der er trafikforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, påpeger, at de største prisstigninger procentuelt sker ved de helt korte ture - eksempelvis hvis man blot kører to zoner med rejsekort. Samtidig sænkes prisen en smule på de lidt længere ture på tværs af landet.
Og det kan potentielt skubbe ved folks valg udi transportmiddel i retning af det allergrønneste alternativ.
- Jeg tror, det giver rigtig god mening. Både set fra et forretningsperspektiv og i virkeligheden også fra et samfundsøkonomisk perspektiv, siger Jeppe Rich til TV 2 Kosmopol.
Netop fordi, prisstigningerne er forholdsvis store, vurderer trafikforskeren, at det vil komme til at få "en vis effekt".
- Havde man ændret prisen drastisk på de lange ture, havde man mistet en masse kilometer og en masse kunder. Det gør man ikke nu. Og de korte ture, hvor priserne stiger mest, konkurrerer voldsomt med cykel og gang som transportformer. Så der vil vi formentlig se en omvæltning til cykel og gang, og det er godt for samfundet.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Grotesk, vanvittig og ond spiral
Prisstigningerne, der især er størst øst for Storebælt, har ellers fået en hård medfart fra transportordførere på Christiansborg.
Blandt andet har Dansk Folkepartis Nick Zimmermann kaldt stigningerne "fuldstændig vanvittige". I Liberal Alliance kalder transportordfører Jens Meilvang kalder det "grotesk". Og i SF advarer transportordfører Signe Lippert om en "ond spiral".
Trafikforskeren Jeppe Rich sætter dog spørgsmålstegn ved, om prisstigningerne reelt set er så høje, eller om de blot opleves som meget høje, fordi de justeres én gang om året fra en dag til den næste.
- Spørgsmålet, når man tager det helt lange lys på, er, om det overhovedet er prisstigninger, for takstloftet sikrer jo, at priserne i den kollektive trafik følger vores inflationstakst, siger Jeppe Rich.
- Det, der gør det lidt specielt, er, at alle andre priser ændrer sig løbende. Fra uge til uge og måned til måned. Og i det her tilfælde ændrer de sig alle sammen på samme dato i januar, hvor man får et meget stort hop i priserne, fortsætter han.
Inflation og stigende energipriser får skylden
Trafikstyrelsen fastsætter rammerne for, hvor meget priserne for kollektiv trafik må stige, og så er det op til transportvirksomheder selv at fastsætte de nye priser.
Det sker på baggrund af, hvordan trafikselskabernes omkostninger udvikler sig. Og det seneste år har været præget af høj inflation og høje energipriser.
- De prisstigninger, vi ser nu, er udtryk for de store prisstigninger, vi oplevede sidste år. Men det er generelt store prisstigninger, vi i samfundet har haft, udtaler transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2 Kosmopol i et skriftligt svar.
Derfor har der været behov for at hæve billetpriserne med forsinkelse, fordi det kun kan ske en gang om året, påpeger transportministeren.
- Derudover har vi nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med ideer til fremtidens kollektive transport – herunder også takststrukturen, fortsætter han.
