Tre er anholdt efter Brøndby-kamp - betjent ramt af sten
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
- Langt de fleste fodboldfans, vi mødte i dag, var til fest og hygge. Desværre var der en mindre gruppe, der ville ballade, og de blev håndteret, siger politiinspektør Tenna Wilbert i pressemeddelelsen.
Politiet har foreløbigt anholdt tre personer, lyder det. Politiet forventer dog, at tallet vil stige, når politiet er færdige med at gennemgå overvågningsvideoer.
Ifølge politiet udsprang urolighederne af, at Brøndby-tilhængere forsøgte at nå frem udebaneholdets fans. Her blev der blandt andet kastet med romerlys.
Politiet lagde sig imellem og tog både tåregas, politistave og hunde i brug, lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge politiet er en politibetjent blevet ramt af sten. Vedkommende har i den forbindelse fået mindre skader.