Min datter ville aldrig tage stoffer, tænker du måske. Med dette stof kan du ikke være sikker

Forestil dig en ung stofmisbruger. 

Er det en dreng eller en pige? En skater eller en balletdanser? En gymnasieelev eller en, der hænger ud på gadehjørner? 

Du kan sikkert se vedkommende for dig. 

Men det billede bør du nu lægge væk. Der er kommet et nyt stof på markedet hos de unge, og her er det alt fra den pligtopfyldende gymnasieelev til problembarnet, der bliver afhængig. 

Stoffet er opioid-piller, særligt af mærket Dolol, som er smertestillende medicin, der virker ligesom morfin, og som kan købes på recept. 

Men de unge køber dem i skolegården eller på gaden af pushere, der har opfanget den stigende interesse. 

Det har fået særligt Greve Kommune til at råbe vagt i gevær. Lige nu er hver fjerde ung, der er i behandling i kommunens misbrugscenter, nemlig afhængige af stoffet. 

Misbruget kan være svært at få øje på, da mange af bivirkningerne ligner almindelig teenage-adfærd. 

TV 2 Kosmopol har derfor spurgt misbrugskonsulenterne Christina Ekmann og Torben Vangsted, hvad man som forælder skal være særligt opmærksom på, og hvordan man bedst hjælper sit barn gennem afhængigheden. 

Unge, angste piger

De fleste unge, som de to misbrugskonsulenter oplever bliver afhængige af opioid-piller, går på en ungdomsuddannelse. 

Der er altså primært tale om unge mellem 15 og 17 år. 

Men engang imellem rammer det unge helt ned til 13-års-alderen, fortæller Torben Vangsted. 

- Det har i mange år været et stof, vi har set blandt gamle misbrugere, der i forvejen er afhængige af morfinpræparater, men i dag er det de helt unge, der tager det, siger han til TV 2 Kosmopol: 

- Dem, der sælger det, har været enormt gode til at markedsføre pillerne som noget, du kan tage, hvis du har brug for at slappe af, føler dig presset eller stresset. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

De unge tror ikke, at det er så farligt, fordi det er en forsigtig, lille pille, som også udskrives af læger som medicin. Pillerne bliver ofte pushet til dem på sociale medier som TikTok og SnapChat. 

Man skal derfor som forælder være opmærksom på, at disse piller bliver misbrugt at nogle unge,  som man ikke tidligere ville være bekymrede for var på stoffer. 

- Det kan være unge piger, der er lidt angste omkring at gå i skole, der oplever, at pillerne tager toppen af følelserne. Jeg har også hørt om unge, som får det tilbudt, når de går på klub. Så det er noget, der siver ud i mange ungdomsmiljøer, siger Torben Vangsted. 

Blisterpakker i skraldespanden

Opioid-pillerne, som de unge tager, kommer med en lang række bivirkninger, der gradvist vil påvirke deres adfærd. 

Det er her, du som forælder skal være særligt opmærksom. 

Pillerne gør blandt andet, at man bliver sløv, irritabel og sover mere, end man plejer. 

- Det ligner almen teenageadfærd, men man skal som forælder kigge på, om det udvikler sig. Det kan være, at den unge sover nærmest en hel dag og er ugidelig og ikke gider gå ind i diskussioner, som vedkommende normalt ville gøre, siger Christina Ekmann til TV 2 Kosmopol. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Det kan også være, at dit barn begynder at sløse med nogle ting, som du ved, at vedkommende plejer at gå meget op i. 

- Det kan være skolen eller fritidsinteresser, som man ellers har været meget optaget af, som man nu begynder at stemple lidt ud af, siger Torben Vangsted. 

Det kan også være, at dit barn er begyndt at hænge ud med en ny vennegruppe og er begyndt at få et andet sprogbrug og en anden måde at være sammen på. 

- Man kan også opleve, at man får en mere negativ kommunikation med den unge, at tingene hurtigere bliver sat på spidsen, siger Torben Vangsted. 

Et andet tegn kan være, at dit barn ofte får det dårligt, når I er væk på ferie eller tager nogle dage op i sommerhuset. Det kan være fordi, at den unge ikke har adgang til opioid-pillerne, når I er væk, og derfor får abstinenser. 

Mest tydeligt bliver det, hvis du finder blisterpakker i dit barns skraldespand, jakkelomme eller skoletaske. 

Drop den dybe øjenkontakt

Hvis din mistanke er vakt, råder misbrugskonsulenterne dig til at skabe et trygt rum, hvori du kan åbne op for en snak med dit barn. 

En disciplin, der klart er nemmest, hvis du i forvejen har etableret en god og åben relation. Og også gerne har haft nogle snakke om rusmidler inden. 

- Det allervigtigste er, at man i familien har fået skabt en kultur, hvor det er noget, man kan tale om, uden det bliver til en konflikt, siger Torben Vangsted. 

Men der er også andre måder, hvorpå du kan sikre dig, at konfliktniveauet bliver holdt til et minimum, når I skal tage snakken. 

For det første skal der være styr på timingen. 

- Får man spurgt ind til det her på et tidspunkt, hvor den unge i forvejen er i dårligt humør, bliver det ofte en uhensigtsmæssig kontakt. Man skal vælge et tidspunkt, hvor man tænker, at den unge er mentalt klar til at tale om det, siger Torben Vangsted. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det er en god idé at gå en tur, så du og dit barn kigger samme vej, når I taler. Det kan virke konfronterende at sidde overfor hinanden i en dyb øjenkontakt. 

Og så råder Torben Vangsted dig til ikke at tale direkte om pillerne i første omgang. 

- At tale om det mere indirekte er et godt sted at starte, for så er risikoen for konflikt mindre. Det kan være, at man starter samtalen ud fra noget man har set, hørt eller læst om tendensen, siger han. 

Du kan også forsøge at italesætte nogle af de forandringer, du har lagt mærke til. Fortælle dit barn, at du er bekymret for dem. 

- Det gælder om at prøve at invitere til dialog, for når man gør det, sender man et postkort til den unge, hvor der står: "Jeg er interesseret i dig, og jeg vil dig gerne". Det postkort skal nok sendes afsted nogle gange, før der sker noget, siger Torben Vangsted. 

Husk et spil ludo

Det er vigtigt, at man ikke skælder sit barn ud for at have taget opioid-piller, fortæller Christina Ekmann. Man skal huske på, at den unge skjuler det, fordi det føles skamfuldt. 

- Mange af de her unge mennesker går jo rundt med en kæmpe skam omkring det. De er super bange for, hvordan forældrene reagerer på det, siger hun. 

Hun råder forældre til at tage kontakt til kommunens misbrugscenter for at få rådgivning til, hvordan man skal bære sig ad. 

- Forældrene er måske i virkeligheden de dårligste til at tage de her snakke med de unge mennesker, fordi der er følelser involveret. Hvis man oplever ens barn er endt i misbrug, bliver man frustreret og ked af det. Men det er vigtigt at få de følelser ud et andet sted, så det ikke går ud over den unge, siger Christina Ekmann: 

- Det er et kæmpe chok for mange forældre. 

På misbrugscentret vil både den unge og forældrene kunne få hjælp til, hvad der videre skal ske, fortæller hun. Og nogen gange er det på misbrugscentret, at det for alvor går op for forældrene, hvad den unge har brug for i relationen til dem. 

- Engang imellem kan vi virkelig blive overraskede, når vi spørger de unge mennesker, hvad de har brug for fra deres forældre. Så siger de unge nemlig, at de egentlig bare ville ønske, at de gad spille ludo med dem, siger hun: 

- Og så taler vi med forældrene bagefter, som siger, at de ikke troede, at de gad at spille ludo længere. 

Christina Ekmann opfordrer derfor forældre til at holde fast i nogle af de aktiviteter, man lavede med sine børn, før de blev teenagere. 

De hyggelige stunder kan virke forebyggende, da de i sig selv kan invitere de unge til at fortælle, hvis de har et problem. 

- De unge mennesker higer efter det. De synes, det er fedt at komme hjem til boller og kakao, selvom de ikke er små børn længere. De savner forældre, der sætter sig ned med dem og spørger til, hvordan deres skoledag har været. Eller spørger dem, om de har lyst til at tage et spil kort. For det har de unge brug for, siger hun.