Børn i kræftbehandling kan gå i skole via robot: Hjalp Viktor mod at føle sig ensom

I et nyt forskningsprojekt har børn og unge i kræftbehandling ved hjælp af robotteknologi bevaret den sociale og faglige kontakt med deres skoleklasse ved at gå i skole hjemmefra.

Det er svært at passe sin skolegang for børn og unge, der rammes af kræft. Det kan gå ud over fællesskabet med deres klassekammerater, og den faglige udvikling kan gå i stå. 

En gruppe forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge satte sig derfor for at finde en løsning.

Det gjorde de ved at undersøge, om såkaldte ’telepresence-robotter’ kan hjælpe kræftsyge børn og unge med deres tilhørsforhold til klassen og mindske den ensomhed, som mange børn med kræft oplever. 

Og resultaterne fra projektet var gode.

- De viser, at telepresence-robotter kan hjælpe til at bygge bro mellem det syge barn og klassen. Det giver barnet mulighed for at vedligeholde sin plads i klassen til trods for fysisk afstand, siger Mette Weibel i en pressemeddelelse, som Børnecancerfonden har udsendt.

Hun er ph.d.-studerende på Rigshospitalet og med på "Tilbage i skolen med robotteknologi".

quote Robotprojektet betød, at jeg ikke blev lige så ensom inde på Rigshospitalet. Det hjalp mig meget

Viktor Lund-Vogensen

Teknologien går ud på, at der er placeret en robot i klasselokalet. Det kræftramte barn logger ind på en app på sin tablet, som aktiverer robotten i klassen.

Barnet kan på sin tablet følge med i undervisningen, og de andre klassekammeraterne kan for eksempel tage det syge barn med ud til frikvarter ved hjælp fra robotten.

Mette Weibel, Rigshospitalet, med en telepresence-robot
Mette Weibel, Rigshospitalet, med en telepresence-robot
Foto: Børnecancerfonden

Stor succes

I alt har 50 børn mellem 6 og 18 år fra flere forskellige skoler i landet deltaget i forskningsprojektet "Tilbage i skolen med robotteknologi" fra 2020 til maj i år, hvor børnene har deltaget i mellem 2 og 23 måneder.

En af deltagerne er 13-årige Viktor Lund-Vogensen fra Nordsjælland, som skulle have en stamcelletransplantation.

Forløbet gik meget stærkt, og han nåede derfor ikke at tale med sine klassekammerater om sin sygdom, før han kom i isolation på Rigshospitalet.

Derfor blev familien introduceret for robotprojektet, som både Viktor og skolen sagde ja til at deltage i, og det har de været glade for. 

- Jeg synes, det var meget federe end at sidde med en lærer inde på Rigshospitalet en time dagligt. Det var meget dejligt at kunne snakke med andre og være med i undervisningen. Vi var også sammen i frikvartererne, bare på robotten, fortæller Viktor Lund-Vogensen.

Spørg Os - Formular

_

Efter et år vendte han tilbage til skolen og går i dag i 7. klasse, og han er nu færdigbehandlet. Han har blandt andet hjulpet forskningsprojektet med at sætte ord på sine erfaringer, så han kan hjælpe andre børn med kræft.

- Robotprojektet betød, at jeg ikke blev lige så ensom inde på Rigshospitalet. Det hjalp mig meget. Jeg skulle ikke have ekstra undervisning, da jeg kom tilbage i klassen, og det er jeg glad for. Jeg var lidt fagligt og socialt bagud. Men jeg kom meget godt efter det. Det her ville hjælpe mange flere børn, for man har det lidt svært, når man er indlagt på hospitalet, fortæller Viktor Lund-Vogensen.

Viktor Lund-Vogensen er en af dem, der har deltaget i projektet med stor succes. Her ses han sammen med robotten.
Viktor Lund-Vogensen er en af dem, der har deltaget i projektet med stor succes. Her ses han sammen med robotten.
Foto: Børnecancerfonden

Positiv respons fra lærerne

Tilbagemeldingerne fra de lærere, der har deltaget i forskningsprojektet, har været gode. De beskriver generelt, at robotten har et stort læringspotentiale, og at barnet får en unik mulighed for at forblive på samme faglige niveau som resten af klassen.

Robotten kræver nemlig ikke særlig meget lærerinvolvering og omstrukturering af undervisning, når den først har været i klassen i noget tid.

- Jo længere tid og jo mere regelmæssigt, barnet har brugt robotten i behandlingsperioden, jo større er læringspotentialet. Lærerne understreger dog også, at det enkelte barns potentiale for læring gennem telepresence-robotten er afhængig af barnets faglige niveau og engagement, historik i klassen samt komplikationer til barnets sygdom og behandling, forklarer Mette Weibel.

Nu vil forskerne forsøge at få en større indsigt i, hvordan robotter kan indgå i hybrid undervisning, og hvordan der bedst evalueres på læring igennem robotter.

- Vi ser et stort potentiale i robotterne, da de kan fastholde barnets deltagelse i egen skoleklasse, selvom de er indlagt eller isoleret i hjemmet. Det kan potentielt mindske risikoen for at børnene oplever sociale og faglige senfølger, siger Mette Weibel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik