Der har været kamp om at få en plads på drømmegymnasiet i Region Hovedstaden efter sommerferien blandt de knap 11.000, der har søgt i denne omgang.
Således har 89,7 procent af dem, der søgte stx, fået deres 1. prioritet opfyldt.
Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
I 2021 var tallet for stx 91,8 - og dermed har færre altså fået deres 1. prioritet opfyldt. Årsagen er blandt andet, at der i år næsten er 600 flere ansøgere til stx, lyder det.
Det har betydet en større logistisk udfordring for gymnasierne, oplyser Magnus Von Dreiager (K), der er regionsrådsrepræsentant i fordelingsudvalgene, der står for at fordele elever på de forskellige gymnasier.
- En hel række gymnasier har oprettet ekstra pladser for at sikre så gode løsninger for de unge som muligt. Det har været afgørende for, at så få som muligt blev afvist på deres 1. prioritet, siger Magnus Von Dreiager i pressemeddelelsen.
En hel række gymnasier har oprettet ekstra pladser for at sikre så gode løsninger for de unge som muligt
Nicolai Kampmann (S), regionsrådsrepræsentant i fordelingsudvalgene, oplyser supplerende, at nogle gymnasier har lejet pavilloner og eksterne lokaler for at skabe plads til så mange som muligt.
Han forstår, at nogle unge nu vil være skuffede over ikke at få deres 1. prioritet opfyldt, men han opfordrer til, at kommende elever er “nysgerrig på den skole,” hvor de i stedet får plads.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Så mange får plads, hvor de helst vil være
Så mange fik deres 1. prioritet opfyldt på stx:
2020: 88,7 procent
2021: 96,6 procent
2022: 89,7 procent
Så mange fik deres 1. prioritet opfyldt på hf:
2020: 96,4 procent
2022: 93,3 procent
Kilde: Region Hovedstaden
Nye regler
De nuværende regler for elevfordeling betyder, at hvis et gymnasium har flere ansøgere, end der er plads til, går pladserne til de elever, der bor tættest på.
Regeringen og et politisk flertal blev dog den 10. juni sidste år enige om en aftale, der med deres ord “skal løse udfordringer med faldende elevtal og en stigende social polarisering og etnisk opdeling.”
De nye regler træder i kraft næste år og betyder, at der nu i nogle tilfælde også tages højde for forældrenes indkomst.
Også et andet element i den nye aftale er med til at skabe et yderligere pres på gymnasierne. Således må fire gymnasier - Herlev Gymnasium og HF, Hvidovre Gymnasium & HF, Høje-Taastrup Gymnasium og NEXT – Sydkysten Gymnasium - ikke optage nye elever i det kommende skoleår.
Det skyldes, at de ifølge Børne- og Undervisningsministeriet kan have “en markant skæv sammensætning af elever.”
Flugt fra Vestegnen til Roskilde
De nye regler bliver hilst velkommen af regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
- I Region Hovedstaden bakker vi op om en ny fordeling af hensyn til den sociale balance. Vi er dog bekymret for den elevflugt, vi har oplevet. Særligt fra Vestegnen hvor mange elever søger til gymnasier i Roskilde.
- Det betyder, at flere af deres gymnasier risikerer at lukke eller bliver så små, at de ikke længere er interessante for unge mennesker hverken fagligt eller socialt. Jeg mener, at vi svigter de unge på Vestegnen, der også har krav på velfungerende gymnasier med en god elevsammensætning, siger Lars Gaardhøj.
Vi er dog bekymret for den elevflugt, vi har oplevet. Særligt fra Vestegnen hvor mange elever søger til gymnasier i Roskilde
Den nye aftale om elevfordeling blev indgået af regeringen, Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.
Venstre og De Konservative har på forhånd meldt ud, at de mener, at aftalen efter deres mening i for høj grad indskrænker de unge menneskers frie valg.
Det er ikke alle steder, at de nye regler møder opbakning. I marts måned kunne TV 2 Lorry fortælle, at utilfredsheden men den nye aftale breder sig på de sociale medier, ligesom et borgerforslag samlede flere og flere støtter. Det kan du se mere til herunder:
