Forskningsprojekt sender danskere på gaden med mundbind

Et nyt studie skal klarlægge, om mundbind kan beskytte mod coronavirus. Undersøgelsen skal ske i det offentlige rum, og flere tusinde har meldt sig.

Kan mundbind virkelig beskytte mod coronavirus?

Spørgsmålet har huseret i hele verden, siden den frygtede virus med storm indtog først hele Kina, derefter Europa og Danmark og senest USA.

Hurtigt blev billeder af borgere fra hele verden iført mundbind et synonym med bekæmpelse og frygt for covid-19 - den i værste fald dødelige lungesygdom, som coronasmitte kan medføre.

Der har dog været delte meldinger om, hvorvidt mundbindet, der ofte ses som kirugiske masker eller støvmasker fra håndværksindustrien, reelt har haft en effekt i kampen for at undgå smitte.

Men det skal forskere fra fire hospitaler i Region Hovedstaden nu én gang for alle afdække.

Virker mundbindet overhovedet?

Nu starter de nemlig en undersøgelse af mundbindenes funktion med en bevilling på fem millioner kroner fra Salling Fondene i ryggen.

Håbet er, at afdække den reelle effekt af mundbindet, lyder det fra professor, overlæge og dr.med. Henning Bundgaard fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

Flere mundbind i det offentlige rum

Fra i dag (onsdag den 15. april, red.) bliver mundbind i offentligheden noget mere synligt end tidligere i det ganske land.

Nu søsættes projektet, der involverer i alt 6.000 danskere, hvoraf halvdelen skal bære mundbind på både arbejde og i fritiden, når de færdes udenfor hjemmets fire vægge.

- Der er sendt materiale til de 3.000 første i dag. De har fået det i postkassen, og de skal gå med maske. Den anden halvdel skal ikke, forklarer Henning Bundgaard til TV 2 Lorry.

For at sikre sig, at forsøgspersonerne ikke allerede har haft corona-smitte, skal de pode sig selv med en antistof-test.

Derefter skal der gå en måned, og herefter bliver i alt 6.000 forsøgspersoner med og uden maske testet igen.

- Forsimplet handler det om, at vi analyserer, hvor mange der er smittet i de to grupper og sammenholder resultatet. Hvis der er mange færre smittet, som har båret mundbind, har det en videnskabelig effekt, siger professoren.

Men den høje grad af selvtest er vel en oplagt fejlkilde i det her forskningsprojekt - hvordan kan I sikre, at det overhovedet kan bruges efterfølgende?

- Vi har haft eksperter inde over, og de har instrueret i, hvordan man skal selvpode. Det har vi lavet en video, som klart viser, hvordan man skal gøre det. Når det er sagt, så stiller vi det samme spørgsmål til os selv: hvad er fejlmargen ved en selvpodning?, siger Henning Bundgaard, som forklarer, at man af samme årsag har opsat et forsøg på Hvidovre Hospital, hvor coronasmittede patienter, efter de er blevet konstateret smittet, vil pode sig selv, hvorefter svaret skal aflæses.

Når en corona-smittet patient tester negativ med et selvpodningssæt opstår der en fejlmargen, og den kan blive trukket fra det endelige resultat.

Men det ændrer ikke på resultatet af undersøgelsen, fastslår Henning Bundgaard.

"Jeg er meget spændt"

- Jeg er meget meget spændt på det. Vi har alle sammen en grad af forventning til, at mundbind beskytter. Men i mange andre sammenhænge har sat en forventning eller hypotese op om noget, som viser sig at være forkert. Og hvis vi ser på mundbind, tror vi i udgangspunktet, at de virker. Men i virkeligheden kan det også være, at det er menneskers adfærd, der ændrer sig, siger han til TV 2 Lorry.

Han peger på, at man måske står tættere på en person med mundbind, fordi vi har en forståelse af, at “personen jo er beskyttet” -  men det ved vi endnu ikke.

- Vi ved ikke, hvordan adfærden ændrer sig, og den påvirkning kan påvirke effekten af mundbindet. Derfor vil vi på ugentlig basis sende spørgeskemaer ud til deltagerne med spørgsmål som ‘går du med mundbindet? Hvad er flaskehalsene og problemerne med det?’ og så videre.

Hvis forsøget viser sig at have god virkning, vil det både kunne redde menneskeliv og være hurtigt og let at implementere i samfundet, lyder vurderingen fra overlægen. Og den slags viden er både god nu og i fremtiden.

Henning Bundgaard fortæller desuden, at størstedelen af forsøgspersonerne i forskningsprojektet er bosat i Region Hovedstaden.

- Vi har nok været mest flittige til at skaffe forsøgspersoner i Region Hovedstaden, for der er også det højest antal smittede, siger han.

Du kan også være med

Der mangler stadig omkring 3.000 forsøgspersoner. Så er du over 18 år og færdes udenfor hjemmet i mere end tre timer om dagen i gennemsnit, kan du læse mere om forsøget og melde dig til her.

Du skal være klar på at bruge mundbind, når du bevæger dig udenfor hjemmet. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik