Mundbind, håndsprit, kitler og handsker i metervis hober sig op på Region Hovedstadens lager med værnemidler i Hedehusene.
Men nu skal der ryddes op.
Mange af de værnemidler, som blev købt ind under coronapandemien, er nemlig blevet for gamle. Derfor anbefaler man, at mere end 9.300 paller med værnemidler destrueres.
Det svarer til omkring 89 millioner enheder af værnemidler.
Værnemidler, som Region Hovedstaden har indkøbt for flere milliarder kroner. Alene i 2020 lød regionens budget på op mod tre milliarder.
(Artiklen fortsætter under tabellen.)
Administrationen i Region Hovedstaden har undersøgt, om man kunne levetidsforlænge, videresælge eller bortdonere de mange værnemidler, men indstillingen lyder altså på, at de skal brændes, da det er økonomisk mest forsvarligt.
Man leder dog stadig efter alternative anvendelsesmuligheder.
Tirsdag den 7. marts skal forretningsudvalget i Region Hovedstaden tage endeligt stilling til, hvad man vil gøre ved det mange værnemidler.
- Det er ikke til at bære, at så mange gode varer måske skal gå op i røg, lyder det fra Peter Westermann, der er med i regionsrådet for SF:
- Da vi var i pandemien, handlede det om at købe ind til rigelighed, og det har man så også gjort i al for høj grad, tilføjer han.
Også Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, er ærgerlig over situationen:
- Det er jo til at græde over, at der er produceret så meget, som nu skal brændes af, siger han.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Millioner går op i røg
Af dagsordenen til forretningsudvalgsmødet i Region Hovedstaden fremgår det, at det vil koste mellem 800 og 1.100 kroner per palle med værnemidler, der skal kasseres.
De mere end 3.500 paller sprit, der skal destrueres, kan ikke regnes med her, da de skal kasseres anderledes.
Det betyder, at 6.988 paller med værnemidler skal på forbrændingen. Dermed kommer afskaffelsen af de udløbne værnemidler altså til at koste mellem 5,6 og 7,7 millioner kroner.
Dertil kommer altså afskaffelsen af mere end 3.500 paller med sprit.
Hvis ikke man kasserer de udløbne værnemidler, vil det ifølge dagsordenen have en merudgift på mellem 6.000 kroner og 10.000 kroner dagligt i ekstraudgifter til forsikring og lokaler.
Årligt vil det altså koste op mod 3,7 millioner kroner ikke at kassere de for gamle værnemidler.
Regningen skal betales af staten.
Det er da heller ikke en hurtig proces. Det er en del af planen, at afbrændingen af værnemidlerne skal energiudnyttes. Derfor kan man kun brænde 33 paller om dagen.
På den måde vil det altså tage i omegnen af syv måneder at afbrænde de 6.988 paller med værnemidler.
Dertil anslår man, at flere værnemidler i mellemtiden også vil udløbe, og at behovet for afbrænding vil vokse.
Kritik af styrelsen
Det er Styrelsen for Forsyningssikkerhed, der ligger under justitsministeriet, der er ansvarlig for de store lagre af værnemidler, mens regionerne forvalter lagrene.
Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed blev oprettet i begyndelsen af coronapandemien for blandt andet at sikre, at Danmark havde de nødvendige værnemidler. Styrelsen skal også fremadrettet sørge for, at dette er tilfældet. Styrelsen ligger under justitsministeriet.
Oprettelsen af styrelsen blev lanceret af statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde.
- Vi etablerer derfor en ny styrelse i Justitsministeriet. Styrelsen skal sikre forsyning og lagre af værnemidler, test og isolationsfaciliteter. En anden gang, hvis en sygdom som corona rammer os, så kommer vi ikke til, og vi vil ikke stå i en situation, hvor Danmark mangler værnemidler og testkit.
- Styrelsen skal være dét, man kan kalde en, en sådan operativ muskel i Danmark. Den skal sikre, at de strategier, der formuleres sundhedsfagligt og politisk, bliver ført ud i livet hurtigt og effektivt.
Efterfølgende er styrelsens opgave beskrevet således af justitsministeriet:
Styrelsen for Forsyningssikkerhed understøtter sundhedsmyndighedernes testning som led i indsatsen mod COVID-19 og bidrager til at sikre, at der er de nødvendige lagre af værnemidler og forbrugsstoffer. Styrelsen vil også skulle tilrettelægge sit arbejde med henblik på – i forlængelse af COVID-19-krisen – at kunne understøtte samfundets beredskab i forhold til andre fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særligt kritiske ressourcer.
Styrelsens opgaver omfatter bl.a. følgende:
Tilvejebringelse af et nationalt overblik over lagre af vitale værnemidler, forbrugsstoffer og eventuelt andre kritiske ressourcer.
Tilvejebringelse af et overblik over aktuel og potentiel national produktion af kritiske ressourcer.
Koordinering af opbygning og forvaltning af nationale lagre af værnemidler.
Inddragelse af relevante internationale erfaringer med lagre af særligt kritiske ressourcer.
Fastholdelse og udbygning af netværk og samarbejder med private aktører.
Opbygning og drift af EU-nødlager af værnemidler under EU’s civilbeskyttelsesmekanisme.
Kilde: Statsministeriet og justitsministeriet.
- Man flyttede indkøb fra regionerne til staten, altså fra dem, der bruger værnemidlerne, til staten, som sidder på lidt længere afstand. Og det synes jeg ikke er den rigtige måde at håndtere det på. Heller ikke fremadrettet, siger Konservatives Christoffer Buster Reinhardt.
- Hvis regionen havde købt ind, havde der været koordination mellem dem, der skal bruge værnemidlerne, og dem, der bestiller. Det er logik, at det er en god ide, fortsætter han.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Den konservative gruppeformand peger da også på, at man kunne have reduceret det store spild, hvis det var regionerne selv, der stod for indkøbet.
- Jeg er med på, at man ikke kan undgå, at noget skal kasseres, men jeg synes godt nok, det er et højt antal, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Også SF's Peter Westermann retter en kritik mod Styrelsen for Forsyningssikkerhed.
- Jeg håber, at man i styrelsen gør sig nogle evalueringer, så der i en lignende situation ikke bliver købt helt så heftigt ind, som det har været tilfældet i den her omgang, siger Peter Westermann fra SF.
Indkøb af værnemidler
Da coronapandemien rasede tilbage i 2020, blev det af staten pålagt Region Hovedstaden at indkøbe værnemidler til hele Danmark.
Udover lageret i Region Hovedstaden, findes også flere andre lagre med værnemidler i resten af landet.
Det er nogle af de værnemidler, der nu har overskredet deres brugsdato, og som derfor skal kasseres.
Allerede i efteråret 2020 var der købt værnemidler for flere milliarder, og regningen blev bare større og større.
Et teoretisk estimat
TV 2 Kosmopol har forholdt Styrelsen for Forsyningssikkerhed den kritik, som rejses af de to regionrådspolitikere.
Men styrelsen har ikke ønsket at stille op til interview. I en mail til TV 2 Kosmopol forklarer de, at det i 2020 blev besluttet, at Danmark skulle have værnemidler til mindst seks måneders pandemiforbrug.
Antallet dengang blev beregnet ud fra et teoretisk estimat. Senere hen blev antallet nedjusteret på baggrund af erfaringer.
Kunne man have handlet mere rettidigt og brugt værnemidlerne anderledes, så den bedste løsning ikke var destruering?
- Nedbringelsen af de lagre, som staten har tilskudsfinansieret, følger nogle principper for nedbringelse. Hvis værnemidlerne ikke kan forbruges inden udløbsdatoen, skal mulighederne for levetidsforlængelse, videresalg og donation afsøges, inden man vælger at kassere. Danmark har flere gange doneret værnemidler, hovedsageligt til Ukraine. Udløbne værnemidler skal kasseres i henhold til de gældende regler inden for området," skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed.
Styrelsen er kan ikke genkende Christoffer Buster Reinhards udlægning af rollefordelingen:
- Vi har haft et tæt samarbejde med regioner og kommuner omkring opbygning af lagre med værnemidler, skriver styrelsen i en mail:
- Styrelsen for Forsyningssikkerhed er ikke indkøbende eller lagerførende myndighed.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyser i en mail til TV 2 Kosmopol, at der i øjeblikket arbejdes på at afklare den fremadrettede rollefordeling mellem styrelsen og regionerne hvad angår værnemidler.
Uenighed i forretningsudvalget
Det er på tirsdag den 7. marts, at forretningsudvalget i Region Hovedstaden skal tage stilling til, hvad der skal ske med de mange udløbne værnemidler. Anbefalingen fra administrationen er altså, at de afbrændes, og at varmen kommer til at indgå i fjernvarmenettet.
Det indstilling begrunder administrationen sådan her:
"... det er vanskeligt og omkostningsfuldt at genanvende værnemidlerne, og den primære mulighed i forhold til kassation af værnemidlerne er derfor forbrænding til energiudnyttelse."
Allerede nu er dele af det store lager doneret til Ukraine.
- Politisk har det været vores meget klare instruks, at der skal gøres alt for at komme af med værnemidlerne, så de kan blive bruges, fortæller Christoffer Buster Reinhardt.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Men de resterende 9.310 paller er forretningsudvalget ikke enige om, hvordan skal afskaffes.
Konservatives gruppeformand i regionen lægger sig op ad administrationens anbefaling.
- Vi skal bortskaffe det på den mest miljørigtige måde, så vi skal se, hvad der kan genbruges, og hvad der skal på forbrændingen, så det kan gå ind i vores fjernvarmenet, siger Christoffer Buster Reinhardt.
- Vi skal ikke beholde de ting, der er udløbet, på lager. De kan ikke foræres væk, når de har overskredet sidste salgsdato. Og så synes jeg lige så godt, det kan blive til noget god fjernvarme, fortsætter han.
Det mener SF's Peter Westermann dog ikke er den rigtige løsning.
- I SF mener vi, at det er en forhastet konklusion at brænde værnemidlerne. Vi håber og tror, at man kan finde anvendelse for værnemidlerne på anden vis, siger han.
- Selvfølgelig skal de ikke bruges på hospitaler i sterile processer, hvis det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt, men der er masser af anden anvendelse for de her varer, understreger Westermann.
Den løsning er Christoffer Buster Reinhardt dog ikke meget for.
- Jeg synes ikke, vi kan stå på mål for at forære noget væk, som har overskredet sin holdbarhedsdato, og hvor der kan være en eventuel risiko ved at bruge det, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Formanden for regionsrådet i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj, har ikke ønsket at stille op til interview.
