Oversigt

Seneste nyt

Region H. efter travlhed ved ølløb: "Der er styr på det"

Region Hovedstaden har lørdag eftermiddag været tilstede med flere ambulancer ved ølløbet i Nordsjælland, hvor flere unge har fået alkoholforgiftning.

Tidligere på eftermiddagen oplyste Nordsjællands Politi, at regionens ambulancer var kommet under pres. 

Klokken 18.00 lyder det fra Anders Damm-Hejmdal, der er cheflæge for Ambulancer i Akutberedskabet, at situationen er under kontrol.

- Vi har i en periode haft travlt i forbindelse med løbet, men der er styr på det, og vi har sendt de nødvendige ressourcer derop, der derfra vurderer, hvem der skal have behandling, og hvem der skal hjem, skriver han i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.

Det såkaldt ølløb er et arrangement, der går ud på at drikke øl og samtidig gå fra Snekkersten Havn til Helsingør via Strandvejen.

Cirka 7500 unge har ifølge politiet været samlet til ølløbet.