Vinteren bider igen fra sig hen over store dele af Danmark, når en front med sne og blæst i løbet af torsdagen skal passere landet.
Det skriver TV 2 Vejret.
Man kan forvente op til fem centimeter sne i det blæsende vejr, der stedvis kan give snyfygning - og risiko for sneglatte veje i store dele af landet.
Uvejret skyldes, at kold luft fra Grønland strømmer mod syd, mens varm luft fra Middelhavet rejser mod nord.
DSB og BaneDanmark meddeler TV 2 Lorry, at man ikke forventer, vejret vil forstyrre togtrafikken.
Først i aften rammes hovedstaden
Ved temperaturer lige omkring frysepunktet vil snevejret først ramme Vestjylland og så brede sig til resten af Jylland og Fyn ud på eftermiddagen
I løbet af eftermiddagen og aftenen ventes snevejret at komme frem til Sjælland, og først ud på aftenen får også hovedstadsområdet sne.
Dog en del mindre end i resten af landet.
Snevejret aftager lidt i styrke på sin vej mod øst og først sidst på aftenen og i løbet af natten vil snevejret for alvor nå København og senere Bornholm.