Oversigt

Seneste nyt

Færre regioner? KL-formand peger på Region Sjælland

Det danske sundhedsvæsen står foran en større reorganisering - og det kan ændre det regionale Danmarkskort.

Skal der være flere eller færre regioner i Danmark, og hvilke sundhedsopgaver skal de have ansvaret for?. Det er nogle af de spørgsmål, Sundhedsstrukturkommissionen arbejder med - og den ventes at aflevere en indstilling til regeringen i slutningen af juni.

Og inden kommissionens arbejde er færdigt, kommer der nu en bredside fra Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening. Det sker i Avisen Danmark

- Hvis du spørger mig, så skal der være færre. Fordi der er jo et eller andet i Region Sjælland, der ikke hænger sammen, og så er der vel også noget i Region Nordjylland. Hvordan man lige gør det, det ved jeg ikke. Men man skal nok have færre for at sikre robustheden, siger Martin Damm til mediet.

Dermed ligger han i åben konflikt med Danske Regioner, hvor næstformand Mads Duedahl- også ifølge Avisen Danmark, mener, at Martin Damm må have fået solstik.