Dyreværnet i opråb: Fængsledes dyr koster kassen
Fængselsindsatte og langtidsindlagte vil ikke overdrage deres dyr. Det er både dyrt og unfair for dyrene, mener Dyreværnets direktør.
Internatet i Rødovre har plads til 35 hunde, men gennemsnitlig er syv til ti bure optaget i mange måneder af de samme hunde. Det er nemlig hunde af fængselsindsatte, tvangsindlagte og langtidsindlagte.
Når en person skal fængsles eller indlægges, så kommer personens dyr i Dyreværnets varetægt. Men Dyreværnet må ikke finde et nyt hjem til dyret, hvis ejeren ikke ønsker det.
- Der er ingen regler for, hvor lang tid man kan eje et dyr uden at tage ansvar for det. Så når ejerne ikke vil overdrage dyrene til os, så havner de i ingenmandsland. De opholder sig på internatet i helt op til et år. Vi passer selvfølgelig dyret så godt, vi kan, men de fleste dyr trives ikke her i længere tid. Men vi kan ikke gøre noget, siger direktør for Dyreværnet, Rikke Christensen-Lee.
Det er oftest hunde, der havner i det her limbo, men også katte og mindre dyr. Blandt alle dyrene er katte og ældre hunde dem, der håndterer situationen dårligst, og de kan både blive stressede og fysisk syge af et længere ophold på internatet.
Ingen vil opgive deres dyr
Dyreværnet bruger ifølge direktøren mange ressourcer på at få kontakt til dyrenes ejere, som ofte er meget svære at få i tale. Meget af kommunikationen ender ofte med at gå gennem ejerens sagsbehandler.
I de otte år Rikke Christensen-Lee har været hos Dyreværnet, har hun aldrig oplevet en fængselsindsat eller tvangsindlagt, der har overdraget deres dyr til Dyreværnet. En sjælden gang imellem træffer en sagsbehandler valget på ejers vegne, men med det, følger altid en fare for, at ejeren kan kræve dyret tilbage fra den nye familie.
Rikke Christensen-Lee understreger, at hun sagtens kan forstå ejernes kærlighed til deres dyr, og at det er svært at skille sig af med dem. Mange af ejerne er ifølge direktøren psykisk syge og for nogle, er dyret deres eneste levende bekendtskab. Ejerne glemmer bare, hvad der er bedst for dyret.
- Jeg har kæmpe forståelse for, at det følelsesmæssige bånd, men mange af disse mennesker indlægges eller fængsles i årevis eller ryger ind og ud af hospitalet. Ejerne gør desværre deres dyr en bjørnetjeneste. Dyrene kommer til at gå i helt op til et år uden en tæt relation til et menneske, og det er unfair for dyret. Den har ikke gjort noget, men alligevel er det den, som kommer i klemme, siger direktøren i Dyreværnet.
For at få ejerne til at revurdere situationen, sender Dyreværnet nogle gange regningen for dyrets ophold på internatet. I nogle tilfælde får det ejerne til at overdrage dyret til Dyreværnet.
En hunds historie
Med indlagte dyreejere er problemet ofte, at de er urealistiske omkring deres egen bedring, mener Dyreværnets direktør.
Et eksempel er en chihuahua, der har boet på internatet i Rødovre siden december 2017. Hundens ejer var psykisk syg og terminalt syg, og derfor flyttede hunden ind på internatet. Den havde været i venteposition i ni måneder, da ejeren afgik ved døden, og Dyreværnet kunne overtage hunden for at finde den et nyt hjem.
Foto: Dyreværnet
De over 400 dage på internatet har dog sat sine spor, og hunden kræver derfor den helt rigtige nye ejer, som har forstand på hunde med meget i bagagen.
Det koster mange ressourcer
Når en person fængsles eller indlægges har vedkommende mulighed for at lave en fuldmagt, så et familiemedlem eller en bekendt kan overtage dyret. Men ofte går det ikke sådan, og så havner dyrene i buret på dyreinternatet på ubestemt tid.
Ifølge Karina Due, der er dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti koster det politiet og Dyreværnet op mod 100.000 kroner at passe en hund i et år. Det er altså mange ressourcer, der går til at huse de dyr, som ejerne ikke kan tage ansvar for.
Et andet ressourceproblem er pladsen. For dyrene fylder Dyreværnets bure op i lange perioder, og det gør det sværere at hjælpe andre dyr.
- Normalt er et dyr her i omkring 25 dage, inden det kommer ud til en ny familie. De her dyr er der 12 gange så længe, så kapaciteten er et problem. Vi må finde på lappeløsninger. Eksempelvis tager medarbejderne nogle af dyrene med hjem, fortæller Rikke Christensen-Lee og fortsætter:
- Vi prioriterer altid dyreværnssager, men vi må nogle gange afvise folk, der kommer for at overdrage deres dyr. Det er en meget svær beslutning for folk at træffe, og når de så endelig tager springet, så kan vi ikke hjælpe alligevel. Det er rigtig trist, siger hun.
Dyreværnet forsøger både på grund af pladsmangel, men også for dyrenes trivsel at sende dem ud i plejefamilier. Desværre er det også et tilbud, der ofte ikke falder i god jord hos ejerne.
Et loft på tre måneder
Dyreværnets direktør ønsker, at der bliver indført et loft for, hvor lang tid en person må eje et dyr uden at tage ansvar for det. Hun vil have indført et pasningsloft, der skal gælde for alle kæledyrsejere.
- Hvis man ikke kan passe sit egnet dyr i en længere periode, så burde nogle kunne gå ind og bestemme, at der skal findes en mere permanent løsning for dyret. Dyret er jo ikke sammen med ejeren og har ikke været det i lang tid. Man skal have dyret ud af ”fængslet” og få det videre. Et pasningsloft ville gøre verden meget lysere for de her dyr, der kommer i klemme, siger direktøren.
Dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti, Karina Due, er enig. Hun mener også, at et pasningsloft er den rigtige vej hjem, og hun har også allerede sat tal på loftet.
- Hvis man efter tre måneder ikke kan overtage det økonomiske og praktiske ansvar, bør dyret overgå til Dyreværnet. Man pålægger politiet og Dyreværnet en kæmpe økonomisk byrde, som reglerne er nu, og det er ikke dyreejerne selv, der betaler den byrde, siger Karina Due og uddyber:
- Der vil være nogle ejere, som bliver meget kede af det, men det er hensynet til dyret, der må komme i første række. Hvis man ikke vil passe dyret, så har man ikke ret til at have det. Og så kan jeg godt leve med, at nogle bliver sure, siger dyrevelfærdsordføreren for Dansk Folkeparti.
Karina Due er allerede er i gang med et beslutningsforslag om pasningsloftet, der vil blive indsendt, inden deadline den 1. marts.
Dyrevelfærdsordfører i Alternativet, Christian Poll, mener ikke, at et pasningsloftet er den rette løsning. Han er mere interesseret i at undersøge, hvordan ansvaret mellem politiet og Dyreværnet er fordelt i den slags sager.
- Jeg tror, at et pasningsloft er en klodset løsning. For nogle vil tre måneder være for lang tid, for andre vil det være for kort tid, så reglen vil blive for firkantet. Jeg vil i stedet tale med Justitsministeren om, hvordan ansvaret mellem politi og Dyreværnet fordeler sig, og om noget af ansvaret måske falder ned mellem stolene, siger Christian Poll.
Karina Due tror på, at reglen kan fungere i praksis og mener samtidig, at pasningsloftet kan have en forebyggende effekt.
- Hvis forslaget kommer igennem, så vil dyreejere i fremtiden nok være mere villig til at finde en bedre løsning for deres kæledyr, siger Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører.
Selvom Christian Poll ikke mener, at pasningsloftet er en god løsning, så synes han, at det er godt, at Karina Due fremsætter et beslutningsforslag, så problematikken kan blive debatteret i Folketingssalen.