Rødovre Centrum fylder 50: Se de historiske billeder

Nordeuropas største og eneste overdækkede shoppingcenter, sådan sagde man om Rødovre Centrum, da det stod færdigt for 50 år siden.

Da Rødovre Centrum stod færdigt den 1. april 1966 var det et tilløbsstykke uden lige. Det var ikke var ikke bare Danmarks første rigtige shoppingcenter, det var også Nordeuropas største og eneste overdækkede center. Efter den tids dimensioner var det enormt. 

Begyndelsen

Det hele begyndte med gartner Aage Knudsen, han ejede de arealer, hvor centeret blev bygget. Inspirationen til et samlet og overdækket indkøbscenter kom fra USA. Det var Aage Knudsens søn Svend, der efter en rejse til USA fortalte om det nye fænomen med butikscentre.

Rødovre Centrum slog dørene op 1. april 1966 og var en stor succes. Selv Dronning Ingrid kom på besøg i det nyåbnede shoppingcenter. 

 
 

 

Rødovre Centrum huser ikke kun butikker, der er også kontorer, boliger og lægeklinik. Tidligere har der også været en fødeklinik. Her mange af Rødovres børn kommet til verden, og en mindst en af dem er blevet statsminister.  Tidligere statsminister Helle Thoning-Schmidt er blandt de mange børn, der blev født på fødeklinikken i Rødovre Centrum.

 

 
 

 

3. generation bag roret

I dag er Rødovre Centrum det eneste familieejede shoppingcenter i Danmark. Det er tredje generation, der driver hjulene videre, og det er Jesper Andreasen, der er direktøren for det hele. Han har sin daglige gang i centeret, hvor han står for den daglige drift, der indebærer at holde styr på udlejningen af de 300 lejemål, rengøringsteamet, vagterne og vedligeholdelsen af det store shoppingcenter.

De lå ikke i kortene, at Jesper Andreasen skulle følge i familiens spor og gå Rødovre Centrum-vejen, men da han var 29 år, valgte hans mor at trække sig tilbage.

 - Det var ikke aftalt på forhånd, min mor ville gå på pension i en alder af 57 og kom og spurgte mig, om jeg ville tage over. Det kom meget bag på mig, fortæller han.

På det tidspunkt arbejdede Jesper Andreasen i Kreditforeningen Danmark og var uddannet økonom. Han havde egentlig planlagt sin karriere i finansverdenen, men valgte alligevel at takke ja til morens tilbud.

 - Det var kun meningen, at jeg skulle være der i fem år. Jeg skulle bare lige prøve det, og så ville jeg vende tilbage til finansverdenen igen. Nu har jeg været her i 25 år, fortæller Jesper Andreasen til TV 2lorry. Og han har alidg fortrudt at han blev hængende.

 - Der sker rigtig mange ting, det er aldrig kedeligt at gå på arbejde, siger han.

 

 
 

 

Gennem krisen

Stille og roligt er Rødovre Centrum vokset gennem de sidste 50 år. Der er bygget til af flere omgange, hele otte gange har familien udvidet og bygget til.

Selv da finanskrisen ramte Danmark som en forhammer, var der ingen vaklen i familieforetagendet.  Man oplevede en beskeden tilbagegang i omsætningen på én procent i 2009. Og det var så den krise.

I øjeblikket har familien lagt den 9. tilbygning i støbeskeen. Jesper Andreasen fortæller, at man har planer om endnu en udvidelse. 600 nye parkeringspladser og flere butikker i en tilbygning ud til Højnæsvej. Planerne skal behandles i Rødovres Kommunalbestyrelse i slutningen af maj. Og bliver projektet godkendt, åbner de nye butikker i 2017. 

 

Med 50 år på bagen har Rødovre Centrum være med på mange forskellige indretningsdiller.
Med 50 år på bagen har Rødovre Centrum være med på mange forskellige indretningsdiller.

 

50 års fødselsdag

I anledningen af 50-året er Rødovre Centrum blevet dekoreret med papirklip. Det er kunstneren Veronica Hodges, der står bag kreationer udført i papir, der blandt andet kan ses på rulletrapper og Festpladsen.

En særlig pop-up butik på fællesområdet midt i centret vil fra 18-22 sælge forskellige donerede mærkevarer. Pengene går ubeskåret til Røde Kors.

Det hele sluttes af kl. 21 hvor musiker Tim Christensen kommer forbi og giver koncert.

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

I anledning af 50-året har kunstner Veronica Hodges pyntet Rødovre Centrum med flotte kreationer af papir. Du kan se dem i klippet her.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik