Oversigt

Seneste nyt

Kommune skal spare 172 millioner kroner næste år

Rødovre Kommune står over for besparelser på 172 millioner kroner i næste års budget.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Budgetforslaget for 2024 indeholder nemlig besparelser for 172 millioner kroner fordelt på 79 millioner kroner i effektiviseringer og serviceomlægninger på driften. 

Mens 93 millioner kroner skal findes i udsættelser og reduktioner på anlæg.

- Det er en balancegang for at sikre den nødvendige velfærd uden at underminere en sund økonomi, og det gør forhandlingerne om næste års budget til noget af det vanskeligste, jeg har stået overfor i de omkring 30 år, jeg har siddet i Kommunalbestyrelsen, udtaler kommunens borgmester Britt Jensen (A) i pressemeddelelsen.

Omfanget af de økonomiske udfordringer er imidlertid så stort, at besparelserne vil kunne mærkes mange steder, skriver kommunen selv i pressemeddelelsen.

Besparelserne skyldes ifølge kommunen blandt andet krigen i Ukraine, at der er flere børn og flere ældre i kommunen, og at kommunen ikke er blevet fuldt kompenseret for udgifter til flygtninge fra Ukraine. 

Desuden skal Lejre Kommune også spare penge. Her skal man spare 40 millioner kroner i næste års budget.