Oversigt

Seneste nyt

Stor Novo Nordisk-fest i Roskilde skaber trafikale problemer

En stor fest for ansatte i Novo Nordisk skaber tidligt fredag aften propper i trafikken flere steder i Roskilde. Der er kødannelse og trafikale udfordringer, lyder det fra politiet.

Der er kødannelse og trafikale udfordringer, lyder det fra politiet.

I et opslag på mediet X nævner Midt- og Vestsjællands Politi ikke navnet på medicinalkoncernen.

I stedet skriver politiet om årsagen til de færdselsproblemerne, at " der afholdes hen over aftenen et større arrangement på Dyrskuepladsen i Roskilde ".

Novo Nordisk har selv forventet omkring 10.000 deltagere til festen, som næsten har form af en stor musikfestival.

Blandt de optrædende er Tobias Rahim, The Minds of 99, Annika Aakjær og Andreas Odbjerg, skriver det regionale medie sn.dk.