Det er blevet markant sværere for fiskerne i Øresund at fange fladfisk som rødspætter og skrubber i år.
Sådan lyder det fra Max Christensen, der er fisker og formand for Vedbæk Fiskeriforening, hvor der i dag er fem aktive medlemmer.
- Vi kan ikke fange fladfisk i Øresund, fordi garnene bliver fuldstændig tykke af det graveslam, der kommer fra byggeriet. Det sætter sig i garnet, som kommer til at stå som ståltrådshegn nede i vandet, og så svømmer fiskene uden om, fordi de kan se garnet, forklarer Max Christensen til TV 2 Lorry.
Mængden af rødspætter, jeg fanger, er faldet med omkring 60 - 70 procent
De manglende fladfisk har store konsekvenser for Max, der har set sig nødsaget til at finde et job inde på landjorden.
- For os er det en katastrofe, at vi ikke kan fange fisk nu. Jeg tror ikke, vi kommer til at leve af fiskeri mere. Vi ender med at måtte lukke, fordi vi ikke kan hive en årsløn hjem.
- Jeg kommer til at mangle tæt på 50 procent af min indtægt fra sidste år, fordi mængden af rødspætter, jeg fanger, er faldet med omkring 60 til 70 procent, vurderer han.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Lynetteholm - kort fortalt
Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København.
Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.
Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.
I forbindelse med byggeriet skal der fjernes 2,5 millioner tons slam, som skal dumpes i Køge Bugt. Det arbejde blev dog stoppet i sommeren efter heftig kritik fra miljøorganisationer.
Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.
Ifølge Max Christensen skal årsagen findes i anlægsarbejdet af den omdiskuterede Lynetteholm, der skaber så meget graveslam - også kaldet sediment - at det sætter sig i de garn, de bruger til at fange fladfisk med.
Han bakkes op af havbiolog og akvariechef ved Øresundsakvariet, Jens Peder Jeppesen, der mener, at forekomsten af sediment i Øresund i år er større end normalt.
- Ved ethvert gravearbejde i havet frigives der en masse fint mudder, som i lang tid efter skaber nogle ugunstige miljøer for livet i vandet. Det lægger sig som et lagen på alt, og det er der ingen, der kan lide, siger han til TV 2 Lorry og uddyber:
- Garnene bliver slimet til fra det organiske materiale, der bliver frigjort fra havbunden. Fladfisk er sindssygt gode til at se, og når garnene bliver dækket til med det hvide materiale, så kan fiskene bedre se det og derved undgå det.
Lynetteholm er den største synder
Både i Øresund og Køge Bugt har der været - og er der stadig - forskellige andre aktiviteter i gang som eksempelvis råstof-indvinding og sandsugning, der også frigiver en masse slam.
- De graver jo på livet løs i Køge Bugt, og eftersom at overstrømmen er nordgående, så kan alt det, de graver dernede, havne oppe i Øresund, fordi strømmen til tider er meget kraftig, siger Jens Peder Jeppesen.
Men anlægningen af Lynetteholm har større betydning for fiskerne, vurderer formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend Erik Andersen.
Vi mener, vi skal have en erstatning eller kompensation, mens de bygger, så vi ikke skal gå fra hus og hjem
Han vil på sine medlemmers vegne have, at der bliver taget hånd om problemerne med graveslam fra By & Havns side, inden det er for sent
- Lynetteholm er et større anlægningsprojekt, der både vedrører indvinding (sandsugning, red.) og klapning. Derfor er det vores påstand, at de ting tilsammen påvirker erhvervet mere end det andet.
Samme holdning deler Max Christensen, der har fisket i Øresund i 20 år.
- Jeg kan slet ikke se, hvor alt det graverslam skulle komme fra, hvis det ikke kommer derfra, vurderer Max Christensen.
Derfor har han sammen med en gruppe på 13 andre fiskere langs Øresundskysten og Køge Bugt via en advokat kontaktet By & Havn for at søge erstatning for den tabte indtægt.
- Vi har sat en advokat på sagen, fordi vi mener, vi skal have en erstatning eller kompensation, mens de bygger, så vi ikke skal gå fra hus og hjem.
Kan I ikke bare fange fladfiskene et andet sted?
- Problemet er bare, at vi ser konsekvenserne op langs hele Øresundskysten. Vi har forsøgt at fiske i hele området, men vi har ikke fanget noget hele året. Vi er nødt til at få By og Havn i dialog, inden fiskene forsvinder, og vi lukker og slukker.
Fladfisk er sindssygt gode til at se, og når garnene bliver dækket til med det hvide materiale, så kan fiskene bedre se det og derved undgå det
Tager mange år at genoprette skaderne
Ifølge Jens Peder Jeppesen så kan der gå lang tid, før fiskerne igen har held med at smide garn i vandet.
- Det kan tage lang tid, før slammet er væk igen. I Øresund er der en brakvandsstrøm, der kommer sydfra og op nordpå cirka 70 procent af tiden. Og alt det her slam frigør en masse stoffer, som de fleste fisk og havdyr ikke kan lide eller tolerere, siger han og uddyber:
- Det er meget påfaldende, når man ser på tidligere gravearbejde eller sandsugning, så breder det sig milevidt nordpå med strømmen. Det kan derfor have større konsekvenser, end man tror. Det tager rigtig mange år for havbunden at genetablere sig.
Tidligere har man ifølge akvariechefen set, at områder med mange fladfisk ændrer sig, efter at der er blevet gravet i havbunden.
- Der var gravearbejde på Disken – en stor, gammel sandbakke med mange fladfisk lige syd for Helsingør - i 2014 og 2015, og den døde fuldstændig. Det, der sker i praksis, er, at fiskene finder andre levesteder.
Og det er netop det, Max Christensen og hans fisker-kollegaer frygter:
- Det kan godt være, at de (fladfiskene, red.) er andre steder, hvor de kan leve rigtig godt, men vi er efterhånden grænset ind til at fange fladfisk, og hvis de forsvinder fra Øresund, så har vi det hårdt.
Undersøger ansvar
By & Havn oplyser i et skriftligt svar til TV 2 Lorry, at selskabet har indledt en dialog med de erhvervsfiskere, der fisker i Øresundsregionen, omkring de eventuelle gener, anlægsarbejdet måtte give.
By & Havn understreger samtidig, at man alene har gravet på søterritoriet i forbindelse med Lynetteholms anlægsarbejdet i perioden fra den 3. januar til den 31. marts og igen fra den 1. oktober til den 10. oktober 2022.
"De anlægsarbejder, der har pågået frem til dags dato har alle været vurderet i Miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm. Ifølge By & Havn har det ikke givet anledning til væsentlige påvirkninger," lyder det i det skriftlige svar.
TV 2 Lorry har af By & Havn fået tilsendt et bred, som er sendt ud til fiskeriforeningerne. Her fremgår det, at der kan være mulighed for erstatning i medfør af Fiskerilovens § 78, stk. 1, nr. 2.
