Anemone undrer sig: Hvorfor bliver der kun målt pollental to steder i landet?

Pollen - det ser smukt ud, specielt helt tæt på. Men for en million danskere er det en plage.

De har brug for at vide, hvor meget pollen, der er i luften, for at styre deres høfebermedicin og planlægge, hvor meget de kan være udendørs. 

Men kan pollenoplysningerne ikke blive bedre? Det mener Anemone Fenja Søgaard fra Helsingør, og derfor har hun skrevet til Spørg Os på TV 2 Kosmopol:

- Jeg undrer mig over, hvorfor vi kun har to målestationer til pollen i Danmark, det virker ret oldnordisk, siger Anemone Fenja Søgaard.

Med oldnordisk henviser hun til den måde, vi måler pollental på herhjemme. En metode, der har været anvendt uændret siden 1977. 

Pollen opfanges i en såkaldt pollenfælde. Den tømmes dagligt, og en biolog tæller manuelt alt pollen i et mikroskop. Metoden er dyr, og derfor måles der kun pollen i København og Viborg.

Det er Astma-Allergi Danmark, der står for de danske pollenmålinger. Vi spurgte rådgivningschef Betina Hjorth, hvorfor de ikke benytter en mere moderne målemetode?

- Vi bruger systemet, fordi det fungerer, og der er en lang tradition for det. Det menneskelige øje, som kigger i mikroskopet, er bedre end den billedgengivelse, der findes lige nu elektronisk, fortæller Betina Hjorth.

De automatiske instrumenter til polletælling, der findes i dag, koster op mod en million kr. pr styk, og de er langt fra så nøjagtige som den manuelle tælling. 

(Artiklen fortsætter efter galleriet - husk at trykke på den hvide pil for at komme videre til næste billede)

Pollene varierer meget lokalt. Hvis du for eksempel opholder dig tæt på mange birketræer eller en stor græsplæne, kan tallene være markant højere. Så hvad kan man overhovedet bruge de to målinger til?

- Man skal bruge målingerne til at forstå, hvor langt sæsonen er henne for de forskellige pollentyper. Hvis mange af tallene er høje, er det måske ikke der, man skal lave de store aktiviteter i parkerne, siger Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Automatisk pollenmåling

Anemone Fenja Søgaard har på et australsk medie læst, at der findes automatisk pollentælling i Australien. 

- Hvorfor bruger vi ikke den slags moderne teknologi, der kunne give mulighed for mange flere lokale målinger?, spørger hun.

For at finde ud af, hvor langt fremme Australien er, har TV 2 Kosmopol opsøgt specialist hos Center for Luft og Sensorteknologi ved Teknologisk Institut, ph. d., Thor-Bjørn Ottosen. 

Han har kontaktet sine kolleger på Melbourne University, for at finde ud af, om de har knækket koden for flere lokale målinger. Det har de dog ikke, lyder meldingen.

- Jeg synes artiklerne, der er publiceret på deres hjemmeside, ovesælger historien en lille smule, siger Thor-Bjørn Ottosen.

- Det er et forskningssystem, mere end det er en ny implementering af et operationelt system, fastslår han.

Instrumentet er altså ikke det, som Anemone Fenja Søgaard går og drømmer om.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Men måske er der alligevel håb for en mere lokal pollenmåling. 

Thor-Bjørn Ottosen er faktisk i fuld gang med at søge fondsmidler til et nyt forskningsprojekt om netop automatisk pollenmåling. Metoden skal kombinere de kendte og meget dyre måleapparater med nyudviklede simple og meget billigere måleapparater.

- Der kan vi bruge forskellige målemetoder sideløbende, så vi opnår en høj målepræcision og en god geografisk dækning på samme tid, siger Thor-Bjørn Ottosen.

Indtil videre må Anemone Fenja Søgaard dog nøjes med de landsdækkende pollental, kombineret med et gæt på, hvor meget anderledes det forholder sig i hendes egen have i Helsingør. 

Men hun håber det ændre sig i fremtiden.

- Det, vi har brug for, er stadig flere lokale tællestationer, mener Anemone Fenja Søgaard.

Hvis du også har et spørgsmål af interesse for hele hovedstadsområdet, som du kunne tænke dig, at vi undersøger journalistisk, så skriv til Spørg Os på TV 2 Kosmopol.

Her kan du desuden lægge en stemme på andres spørgsmål og være med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næste gang.

Tak til Anemone Fenja Søgaard for spørgsmålet!