Denne artikel blev oprindeligt udgivet i juni 2022, men vi synes, den er så læseværdig, at vi har valgt at genudgive den. God fornøjelse.
Er man typen, der går rundt og samler til bunke af skavanker og helbredsproblemer, inden man får taget sig sammen til at bestille en tid ved lægen, så griber man tilsyneladende det danske sundhedssystem forkert an.
Det har flere af TV 2 Kosmopols brugere oplevet på egen krop med resultatet, at lægebesøg ender med halvvejs uforrettet sag.
For eksempel har Katarina Gustavsson fra Amager via Spørg Os undret sig over, at hendes læge beder hende om at bestille to forskellige tider på to forskellige dage, hvis hun har to forskellige problematikker.
- Jeg undrer mig virkelig over, hvorfor lægetiderne ikke er mere fleksible tidsmæssigt. Vi andre har også job at passe, skriver Katarina Gustavsson.
Hun uddyber sin frustration over telefonen:
- Forleden var jeg af sted med et helbredsproblem. Sideløbende har jeg døjet med en tennisalbue, som jeg også håbede, min læge kunne tage et kig på. Men det kunne ikke lade sig gøre. Når man har et fuldtidsjob og skal tage fri eller gå tidligt, så er det meget frustrerende at få at vide, at man skal bestille en ny tid for at få kigget på det, når nu man alligevel er af sted, siger hun.
Samme problematik har Lars Trane Sørensen fra Hillerød, der også har rettet henvendelse til os. Han påpeger, at han under coronakrisen begrænsede sine lægebesøg, og det kan han mærke nu.
- Så jeg har jo fået lidt småting samlet med tiden. Det resulterer i, at jeg skal tage fri fra arbejde flere gange for at nå til lægen mange gange for at få behandlet småting, skriver han og lister en række lidet misundelsesværdige krankheder, som vi af GDPR-mæssige årsager ikke skal viderebringe i disse spalter.
Derfor har vi sat os for at opklare Katarina og Lars’ spørgsmål.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Overenskomsten dikterer
Der findes et kort svar og et længere svar på Katarina og Lars’ spørgsmål.
Lad os starte med det korte:
Man skal bestille to forskellige tider på to forskellige dage til to forskellige helbredsproblemer, fordi det står i de praktiserende lægers overenskomst med Danske Regioner.
Det er det simple, og nok også lidt frustrerende svar. Men hvorfor er det egentlig sådan?
Det kræver et lidt længere svar, som vi har indhentet hos Praktiserende Lægers Organisation – også kendt som PLO – der varetager de praktiserende lægers interesser under den faglige organisation Lægeforeningen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Ungens Vinderspørgsmål
9.419 personer stemte i den uge, Katarina Gustavssons spørgsmål var til afstemning
61% eller 5.713 personer pegede på, at det var hendes spørgsmål, vi skulle undersøge
Find alle svar og denne uges afstemning på Spørg Os siden.
Kom ind på siden her
Her oplyses det, at det især er et spørgsmål om tid.
Der er afsat mellem 10 og 15 minutter til en konsultation, og tager man en stribe ophobede gebrækkeligheder med sig ind på lægens bord, ja så er der ganske enkelt ikke tid til at nå dem alle.
- Bringer patienten flere problemstillinger op under konsultation, vil nogle (simple) problemstillinger kunne håndteres, mens det for andre kræver mere tid til undersøgelse, hvorfor der må aftales en ny tid. Dette er særligt af hensyn til øvrige patienter, som venter i venteværelset, oplyser PLO i et skriftligt svar.
Det skal dog siges, at der er undtagelser fra reglerne om én konsultation per skavank om dagen. Det kan for eksempel være, hvis personens helbredssituation akut forværres senere samme dag.
- Det er lægens vurdering, hvad det fagligt er meningsfuldt at klare inden for en konsultation, og blandt andet også prioritere imellem problemstillingerne, skriver PLO videre.
Tid er penge
Det leder os videre til den del af besvarelsen, som lægerne ikke altid er alt for vilde med at tale om.
Selv om argumentet om tidsstyring udgør en stor del af forklaringen, så er der altså også et økonomisk incitament for systemet, som det er skruet sammen nu.
For at støve et gammelt mundheld af, er det ikke forkert at sige, at tid er penge. I hvert fald i denne sammenhæng.
Først skal vi lige forstå, hvordan biksen er skruet sammen for praktiserende læger:
Dybest set er de selvstændigt erhvervsdrivende, der aflønnes i via et nøje honorarsystem, hvor Danske Regioner betaler lægerne for ydelser.
På baggrund af et akkordsystem er en praktiserende læge for det første sikret et beløb per patient, der er tilknyttet praksissen. Af den seneste honorartabel fremgår det, at lægerne modtager 485,28 kroner årligt per tilknyttet patient. Det beløb udbetales, uanset hvor mange af patienterne der træder ind ad døren hos lægen i løbet af et år.
Derudover modtager lægerne honorar af regionerne for de ydelser, de leverer. Beløbet afhænger af ydelsen, og i den seneste honorartabel er der sat takster på alt fra fjernelse af en indgroet negl til urinprøvetagning.
En almindelig konsultation i dagtimerne udløser et honorar på 149,09 kroner. En aftalt telefonkonsultation takseres til 118,87 kroner, mens en videokonsultation giver 167,29 kroner. Hertil kan komme ydelser, som lægen har udført under konsultationen.
Organisation efterlyser flere basishonorar og færre ydelseshonorar
Derfor kan der – sammen med god tidsstyring – i nogle tilfælde også være økonomisk ræson i at opretholde et system, der sikrer flere forskellige konsultationer i stedet for én med masse lægelige ydelser proppet i.
- Men når det er sagt, så har der de seneste år været en udvikling i retning af, at lægen får en mere fast betaling – basishonorar og forløbshonorar for patienter med kroniske sygdomme, og der er vedvarende fokus på at sikre, at honoreringen balancerer incitamenterne, skriver PLO.
- For eksempel kan fast honorering alene føre til for få konsultationer, mens honorering per konsultation alene kan føre til for mange konsultationer. Derfor er det relevant at finde den rette balance, så patienter får den nødvendige hjælp, lyder det videre.
Det skal i øvrigt lige anføres, at sundhedsloven fastsætter, hvilke ydelser der er fuldt finansieret af regionerne, og på hvilke områder der er egenbetaling for patienterne.
Tilbage på Amager kan Katarina Gustavsson godt forstå, at man skal tage hensyn til både tidsstyring og overenskomstaftaler for at sikre, at få personer ikke optager meget af lægernes tid.
- Men jeg stiller mig stadig undrende over for, hvorfor man i det mindste ikke bare kan booke to tider på en dag, siger hun og fortsætter:
- Der er selvfølgelig en gylden middelvej, som lægerne skal ramme. Men man kunne måske stadig arbejde på i fremtiden at gøre systemet mere fleksibelt og mindre rigidt.