Vi er mange, der hopper på og af metroen i Københavnsområdet hver dag. Faktisk rejste 63,7 millioner passagerer med metroen i 2020.
Gert Nielsen fra Albertslund er en dem, men der er noget, han undrer sig over:
- Jeg har lagt mærke til, at der ikke er nogen køreledning til strømforsyning, og så vidt jeg ved heller ikke strømførende skinner. Hvordan bliver Metrotogene så forsynet med strøm?
Det har han spurgt TV 2 Lorrys Spørg Os-redaktion om, og vi har undersøgt sagen!
Det her er et af vores "Hurtige Svar"
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
- Kom ind på Spørg Os siden her
Den tredje skinne
Vi har talt med Max Vibæk, der er leder af Rullende Materiel hos Metroselskabet.
Metroen har, som Gert rigtigt nok har set, ikke nogen køreledning. Til gengæld har den en såkaldt strømskinne, også kaldet en tredje skinne.
- Metrotogene får strømmen fra en tredje skinne, der kører parallelt med sporet i en højde af cirka en halv meter. Man kan næsten ikke undgå at se dem, når toget kører, når man står på stationen på den modsatte side.
Max Vibæk fortæller, at strømskinnens funktion er helt den samme som køreledningen over S-toget. Der er bare ikke plads til sådan ledning i metrotunnellen.
- En af de største økonomiske udgifter er at bygge tunnelen, og hvis den skal være stor nok til et strømkabel, ville det blive endnu dyrere. Derfor bygger vi altid den snævrest mulige tunnel.
Det vidste du måske ikke om de førerløse metrotog
- Et metrotog er 39 meter langt og 2,65 meter bredt.
- Metrotogenes maksimale hastighed er 80 km/t. Gennemsnitshastigheden gennem byen er 40 km/t, når man medregner stop.
- I myldretiden kan metrotogene køre med kun 2 minutters mellemrum.
- I ét metrotog er der plads til 306 passagerer fordelt på 72 siddepladser og 234 ståpladser.
- Alle metrotog bliver videoovervåget døgnet rundt.
Kilde: Metroselskabet
Ligesom en racerbane
Strømskinnen løber langs med metrobanen på alle ruter og forsyner togene med strøm gennem en såkaldt strømsko placeret på siden af toget.
- På toget sidder fire strømsko, der ligner en str. en 45 sko. Den bliver presset op på strømskinnen, og sådan går strømmen ind i toget. Det er lidt ligesom, når man kører legetøjsracerbane. Under racerbilen sidder der nogle metalstykker, som rører ved metalskinnen, og så kører bilerne derud ad, fortæller Max Vibæk, der er leder af Rullende Materiel hos Metroselskabet.
Togene forsynes med 750 V jævnstrøm fra strømskinnen, der løber på den ene side af toget.
Dog skifter skinnen af og til side, eller forsvinder helt et kort øjeblik.
- Den tredje skinne kører henholdsvis til højre og venstre for toget. Vi bliver nødt til at have nogle hul i tredjeskinnen, for at toget kan krydse skinnerne ved sporskift. Hvis tredjeskinnen kører som et hegn hele vejen, vil man ikke kunne køre fra det ene spor til det andet, siger han.
Metoden bruges også på mange togbaner i udlandet, blandt andet i undergrunden i London.
På billederne herunder kan du se strømskoen ud for den røde boks samt den tredje skinne, der løber langt toget over jorden.
Tak til Gert for spørgsmålet!
Er der noget, du går og under dig over? Udfyld formularen herunder, så kan det være vi kommer til at undersøge sit spørgsmål!