Hvis en voldsudsat kvinde får brug for hjælp, kan hun søge hjælp på et krisecenter, hvor hun kan tage sine børn med. I den situation har både moderen og barnet ret til psykologhjælp.
Helt anderledes er det for en mand. Både han og hans børn er dårligere stillet, hvis det er sammen med deres far, at de skal have hjælp.
Spørg Os
Denne artikel er blevet til på baggrund af TV 2 Kosmopols brugerinddragende fællesskab Spørg Os.
Her kan alle skrive ind med deres spørgsmål eller undren fra hverdagen som borger i hovedstadsområdet.
Følg med i afstemningen og stil dit eget spørgsmål ved at klikke ind på Spørg Os-siden her.
Det skyldes, at lovgivningen, der skal beskytte mod partnervold, kun omfatter voldsramte kvinder.
Og det er under al kritik, mener de hos Mandecentret, som er et botilbud til mænd.
- Vi har i Danmark en lovgivning, som diskriminerer eksplicit på køn, og det er grundlæggende uværdigt for vores land. For os er det helt afgørende, at der sker en ligestilling, siger Jacob Astrup, som er direktør for Mandecentret.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Servicelovens paragraffer om fysisk og psykisk partnervold
§ 109 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
§ 110 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
For når en mand kommer ud af et voldsramt forhold, er der ikke meget hjælp at hente.
- Han kan ikke tage på et krisecenter. Han må nøjes med et herberg. Og på et herberg er man hjemløs og har ikke har ret til psykologhjælp. Man har heller ikke ret til en koordinerende sagsbehandler. Og så kan han normalt heller ikke tage sine børn med, siger Jacob Astrup og fortsætter:
- Vi oplever, at der er en stigende bevidsthed om, at man som mand også kan ramme en mur og have behov for at række ud efter hjælp. Og hjælpen findes ikke. Der er rigtig mange steder, hvor der er etableret masser af tilbud til kvinder, men mænd har ikke de samme muligheder.
I 2022 boede 257 mænd på Mandecentret, og 82 procent af dem angav, at de havde været udsat for vold i en nær relation indenfor de seneste 12 måneder.
Der er rigtig mange steder, hvor der er etableret masser af tilbud til kvinder, men mænd har ikke de samme muligheder
Lover ny handleplan
I adskillige år har problemet været til debat - også i Folketinget. Så sent som i sidste uge havde Nye Borgerlige stillet et forslag om, at mænd skulle have samme ret som kvinder i paragraf 109.
- Om du får tæv som mand, eller om du får tæv som kvinde, det er fuldstændig ligegyldigt. Du har brug for at komme væk. Du har brug for at få noget hjælp. Du har brug for at få et sted at bo. Og det er det, som mænd ikke har en rettighed til lige nu, og som vi skal gøre noget ved, siger Kim Edberg Andersen, der er social- og ligestillingsordfører for Nye Borgerlige.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Partnervold mod mænd og kvinder
Ifølge Ligestillingsministeriet estimerer Syddansk Universitet, at 5,5 procent af kvinder (antalsmæssigt cirka 118.000) og 4,0 procent af mænd (cirka 83.000) over 16 år, har været udsat for fysisk og/eller psykisk partnervold i 2021 (SDU 2022).
Forslaget om at gøre paragraf 109 lige for mænd og kvinder var der ikke flertal for. Ifølge ministeren for ligestilling skyldes det, at der i forslaget ikke var afsat penge til mere hjælp til de udsatte mænd.
Derudover mente ministeren også, at der skal tages højde for, at der er forskel på den partnervold, som kvinder og mænd udsættes for.
- Kønsforskellene kan betyde, at de tilbud vi i dag har til kvinder, ikke nødvendigvis passer én til én til mænd. Vi skal derfor være åbne overfor kønsforskellene, når vi skal se på løsningerne, sagde Marie Bjerre (V), der er minister for ligestilling, på talerstolen i folketingssalen.
Men i forbindelse med debatten i Folketinget kom ligestillingsministeren med et løfte.
- Jeg har en ambition om at have en handlingsplan klar inden sommer, sagde Marie Bjerre.
Skeptisk glæde
Udsigten til, at der nu kommer en ny handleplan, giver glæde hos Mandecentret, men de er også en anelse skeptiske.
- Vi er spændte og følger det forventningsfuldt. Vi har før set gode intentioner løbe ud i sandet. Og det, vi frygter, er, at det bliver sparket til hjørne med en tanke om, at vi skal undersøge et eller andet. Vi har brug for handling, og vi har brug for at sikre mændene hjælp nu, siger Jacob Astrup.
Du kan se hele indslaget om sagen her: