Der er gang i revaccinationen med det tredje stik, og mere end 95 % af plejehjemsbeboerne er blevet vaccineret, fortæller Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen inviterer lige nu alle, der fik deres andet stik i foråret frem til den 1. juni 2021, til revacconation. Er du i den gruppe, kan du forvente en invitation i din e-boks cirka 6 måneder og 2 uger efter dit andet stik.
Styrelsen sender invitationer ud i starten af hver uge.
Disse grupper står først i køen til det tredje vaccinestik
De, der bliver inviteret til revaccination nu og i den kommende tid, er primært
- Personer over 65 år
- Sundhedspersonale
- Personer i særlig øget risiko under 65 år
- Alle, der har modtaget andet stik inden den 1. juni, bliver inviteret.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Kristian Johannsen fra Greve er en af dem, der går og venter på at få sit tredje stik, og er spændt på, om han når det, inden hans coronapas udløber.
Det har fået ham til at skrive til os på Spørg Os
- Mister man sit Coronapas, hvis man ikke tager imod det 3. stik?
Om lidt er det 6 måneder siden, jeg fik 2. stik, og jeg venter utålmodigt på "invitationen" til det 3. stik.
Om lidt er det 6 måneder siden, jeg fik 2. stik, og jeg venter utålmodigt på "invitationen" til det 3. stik.
Stadig tid
Lad os tage det sidste først: Når passet at løbe ud inden det tredje stik?
Næppe.
Sundhed.dk oplyser, at coronapasset gælder i 12 måneder, fra man er færdigvaccineret:
Spørg Os - Afstemning
_
Afviser tredje stik
Hvis man ikke tager imod det tredje stik, udløber passet efter de 12 måneder.
Derefter skal der negative tests eller et afsluttet covid-19 sygdomsforløb til, før passet igen lyser grønt.
Se kriterierne i boksen herunder:
Sådan får du et gyldigt coronapas
Du kan få et gyldigt coronapas, hvis du er
- tidligere smittet (inden for de seneste seks måneder)
- testet negativ med en PCR-test der er højst 72 timer gammel (tidligere var det 96 timer)
- testet negativ med en hurtigtest (antigentest) der er højst 48 timer gammel (tidligere var det 72 timer)
- vaccineret (pas er gyldigt 14 døgn efter første stik)
- andet stik skal foretages senest 42 dage efter første stik for at holde coronapasset gyldigt
Kilde: coronasmitte.dk
Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man tager imod tilbuddet om revaccination.
- Vi anbefaler, at man hurtigst muligt booker sin tid til revaccination, når man har fået en invitation.
En revaccination beskytter én selv mod at blive alvorlig syg med COVID-19 og forebygger samtidig, at man smitter andre, som kan være i risiko for at blive alvorligt syge,” siger Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.
Vi anbefaler, at man hurtigst muligt booker sin tid til revaccination, når man har fået en invitation
I år er det dem, der fik deres andet stik inden 1. juni, der prioriteres, men planen er, at alle over 18 år med tiden skal tilbydes det tredje vaccinestik.
Sundhedsstyrelsen har varslet, at den vil komme med en plan for revaccination af resten af befolkningen i starten af december.
Dette er et af vores Hurtige Svar
Se, hvad vi har svaret på
Stem på ugens udvalgte spørgsmål
Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
Kom ind på siden her
Du kan følge med i status for invitationer til tredje vaccinestik her
Tak til Kristian Johannsen for spørgsmålet!