Stor forskel lokalt: Derfor er der færrest vaccinerede i København

Ser man på hvilken kommune, der har vaccineret flest og færrest borgere, er der stor forskel, og København indtager en klar sidsteplads - men hvorfor? Det har TV 2 Lorry undersøgt.

(Artiklen er opdateret)

Tusindvis bliver vaccineret mod coronavirus dette forår, men antallet af borgere, der har fået begge stik, er meget ulige fordelt her i hovedstadsområdet.

Det har fået en af TV 2 Lorrys læsere, Kim Jørgensen fra Amager, til at undre sig:

- Jeg sidder og kigger på de kort, der er lavet, hvor man kan se, at København ligger absolut nummer sjok, når det kommer til antallet af vaccinerede personer - men hvorfor? spørger han.

Kim Jørgensen har en klar pointe. Ser man på de officielle tal over, hvor mange personer, der er blevet vaccineret i de enkelte kommuner, indtager København en absolut sidsteplads med kun 5,4 procent færdigvaccinerede borgere inden for kommunegrænsen.

Sammenligner man det tal med Lorrylands højestplacerede kommune, Hørsholm, så er der stor forskel.

I Hørsholm har 11,5 procent af befolkningen fået begge vaccinestik, og den nordsjællandske kommune indtager nationalt en tredjeplads - kun overgået af øerne Læsø og Bornholm.

Borgere står i kø, da Region Hovedstaden vaccinerer i vaccinationscenteret i Øksnehallen i København, mandag den 12. april 2021.
Borgere står i kø, da Region Hovedstaden vaccinerer i vaccinationscenteret i Øksnehallen i København, mandag den 12. april 2021.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Svaret skal findes to steder

Men hvorfor er der så så stor forskel? TV 2 Lorry har spurgt Region Hovedstadens Center for Sundhed, der er ansvarlig for vaccinationerne i.

Følg med på Spørg Os siden

Se, hvad vi allerede har svaret på

Stem på ugens udvalgte spørgsmål

Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
Kom ind på siden her

Det viser sig, at svaret skal findes i henholdsvis vaccinekaldeneren og alderssammensætningen i kommunerne:

- Vi vaccinerer de ældste borgere først. Det betyder, at kommuner med mange ældre borgere har fået vaccineret en større andel af deres befolkning, lyder det i svaret fra Region Hovedstaden:

- Når andelen af vaccinerede i Københavns Kommune er noget lavere end i andre kommuner i regionen, så er en stor del af forklaringen, at der bor procentvis færre ældre mennesker i København i forhold til i for eksempel Hørsholm.

Rigtigt nok - ser man på en oversigt over aldersfordelingen i kommunerne i Region Hovedstaden, så er Hørsholm Kommune den kommune, hvor der bor flest ældre over 65 år.

Omvendt er København det sted, hvor der bor færrest.

I Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender kan man se, at Regionerne er i gang med at vaccinere gruppe 7, 8 og 9. Den yngste gruppe 9 har en alder på 65-74 år.

(Vi beklager fejlen, som den første version havde)

Region Hovedstadens Center for Sundhed oplyser, at de er i løbende dialog med kommunerne i hovedstadsregionen om, hvordan de kan hjælpe med at få vaccinen udbredt:

- Eksempelvis med hjemmevaccinationer, vaccination i almen praksis og decentrale vaccinationssteder samt særligt reserverede tider i vaccinationscentrene til de ældste, lyder det.

Undrer du dig også over noget?

Vi vil gerne dække mange forskellige emner, så hvis du går med et konkret spørgsmål om noget andet, som du savner svar på, så stil det i boksen her. Måske er det dit spørgsmål, der bliver valgt ud og stemt videre til undersøgelse næste gang.

Spørg Os - Formular

Oversigt

Seneste nyt

Overblik

Overblik

Oversigt

Seneste nyt

Overblik

Overblik