Flere borgere og politikere på Stevns står tilbage med en bitter smag i munden, efter at en børnefamilie har set sig nødsaget til at flytte fra kommunen på grund af gentagne episoder med racisme.
- Er det dét Stevns, vi ønsker? lyder et spørgsmål i en lokal Facebook-gruppe, hvor Stevns-borgere debatterer politik.
Nej, lader det overvældende svar til være fra de andre brugere.
En af dem er Simon Vigsø, der bor i en landejendom uden for Store Heddinge. Han og hustruen Rikke har fulgt med i de lokale mediers dækning af sagen.
- Vi kender faktisk ikke familien, men vi blev chokerede og berørte over, at sådan noget finder sted i vores lokalområde. Det fik os til at tænke på, om vi lever i en boble, siden vi nu kan læse, hvordan racismen titter frem i så grimt et omfang, siger han til TV 2 Lorry.
Derfor har han og hustruen besluttet sig for at arrangere et optog mod racisme på Stevns, der til dels skal tage afstand fra episoderne, og til dels skal vise solidaritet med den fraflyttede familie.
Turde ikke gå ud af huset
I denne uge har TV 2 Øst og Stevnsbladet beskrevet, hvordan en dansk kvinde med indiske rødder over tid blev udsat for adskillige racistiske kommentarer og aggressioner i landsbyen Store Heddinge på Stevns, hvilket til sidst fik familien til at fraflytte kommunen.
Episoderne favnede alt fra verbale overfald møntet hendes etnicitet til de mindre tydelige af slagsen, hvor racismen lurede mere under overfladen.
For eksempel blev hun bedt om at ”gå hjem og barbere sit overskæg”, fik tilråb som ”paki” (meget nedladende ord om folk fra Pakistan eller Sydasien, mest brugt i britisk kontekst, red.), og så er hun blevet råbt ind i hovedet og har fået rakt fuckfingre over trivielle ting. For bare at nævne et par episoder.
- Det eskalerede i løbet af foråret, og omkring juni var hun så påvirket af det, at hun startede i psykologbehandling. Hun turde ikke gå ud af huset, medmindre hun skulle på arbejde, har Simon Normand Winkler – hvis hustru var mål for racismen – sagt til TV 2 Øst.
Udbredt problem, forklarer forsker
Ifølge Mira C. Skadegård, der forsker i racisme og diskrimination på Aalborg Universitet, er oplevelser som disse alt for almindelige for minoritetsdanskere herhjemme.
Og det er resultatet med den påkrævede psykologbehandling desværre også.
- Vi ser, at mange af den slags situationer over tid fører til det, vi nu har lært at kalde minoritetsstress. Det kommer sig ofte af mange små oplevelser, hvor man skal bruge kræfter på at overleve. Når man er minoriseret koster det simpelthen bare flere kræfter at eksistere og navigere fordi man skal gennemleve den ekstra belastning fra diskrimination. Og det kan medføre forskellige konsekvenser, siger hun og påpeger, at der er større udfordringer med depression og andre mentale helbredsproblemer i denne befolkningsgruppe.
Mange minoriteter, der udsættes for racisme og diskrimination, har det nemlig med ubevidst at ”samle til bunke” af episoderne, indtil det til sidst bliver for meget.
- Nogle væbner sig nærmest mod det være at lave en form for buffer, hvor man kun tager oplevelsen ind i semibevidstheden og lagrer den der. Det her med at ”samle til bunke” er en meget typisk metode eller strategi for nogle til at kunne håndtere hverdagsracisme. Det ser jeg i både min forskning og i andet forskning på det her område, siger Mira C. Skadegård.
Kommende borgmester: Vi er nødt til at tage det seriøst
Stevns Kommunes kommende borgmester fra årsskiftet, Henning Urban Dam (S), har læst artiklerne om de nu tidligere beboere på Stevns.
- Helt generelt gør det mig rigtig trist, at det finder sted på Stevns, og det skal vi gøre alt som byråd for at ændre på. Når det viser sig, at problemet med racisme og diskrimination er større på Stevns, end vi måske hidtil har troet, så bliver vi også nødt til at tage det seriøst, siger han til TV 2 Lorry.
I første omgang agter han at gå i dialog med politiet for at finde ud af, hvor stort et omfang der er tale om, forklarer han.
Det er dog ikke nogen løsning, påpeger Mira C. Skadegård. Det er nemlig de færreste racistiske overfusninger og andre aggressioner, der politianmeldes. Og dem, der gør, mødes til tider med skepsis.
Forskellige opfattelser af virkeligheden
Det sker blandt andet, fordi der ifølge forskeren er høj grad af ’clashing realities’ i Danmark. Med det menes, at selv om man er fælles om at være dansk, så kan ens virkeligheder se fuldstændig forskellige ud alt efter etnicitet. Resultatet kan være, at en politibetjent for eksempel ikke vil opfatte en situation som racistisk motiveret, mens personen, det er gået ud over, måske har en anden opfattelse.
- Som samfund har vi fortsat store problemer med at forstå minoriseredes virkelighed. Der hersker i høj grad det, vi kan kalde for nordisk eksceptionalisme – en forestilling om, at Danmark ikke er et racistisk eller diskriminerende samfund, og at den slags er noget, der foregår i USA og Sydafrika og ikke herhjemme, siger Mira C. Skadegård.
Men hvad gør man så for at komme problemet til livs? Mira C. Skadegård peger på tre trin, vi skal igennem.
- For det første skal vi anerkende problemet. Når det er gjort, skal vi validere de mennesker, der lever med det, for vi ved, at forværrer problematikken, når vi afviser dem. Derefter kan vi på det tredje trin gå i gang med at opbygge viden og kompetencer for alle, da diskrimination har konsekvenser og omkostninger for alle. Det gælder på flere niveauer – både i folkeskolerne, hos politiet, blandt politikere og blandt jer journalister, siger hun.
Vil ikke være en del af den tavse mængde
Stevns-borgeren Simon Vigsø er selv tilflytter. Han kom til i 2008 og har været glad for at beslutningen om at bosætte sig på Stevns, som han nu holder meget af.
Måske netop derfor er han flov over, at nogle af hans naboer kan finde på at behandle medborgere på den måde. Derfor håber han, at optoget på onsdag viser, at det overvejende flertal er tydeligt imod diskrimination og racisme.
- Vi vil ikke være en del af den tavse mængde, som ikke får sagt tydeligt nok fra. Ingen af vores medborgere skal være bange for, at man skal udsættes for sådan noget. Vi er nødt til at se hinanden i øjnene og sige til hinanden, at det her ikke er måden, man behandler folk på, siger Simon Vigsø.
Optoget – der i øvrigt ikke er en demonstration, understreges det – har fået titlen ”Sådan er vi ikke - der skal være plads til alle på Stevns” og finder sted onsdag klokken 16.30 ved biblioteket i Store Heddinge.
_
