Facebook-gruppen blev oprettet få timer efter skyderiet: "Hej alle sammen, jeg vil starte med en advarsel"

22-årige Sophia Mortensen forsøger stadig at kortlægge, hvad der skete ude i Field's for snart et år siden. 

Hun læser nyhedsartikler, ser dokumentarer og følger med i live-blogs fra retssagen, der startede mandag. 

Hver information er en ny brik til det mentale puslespil, hun er i gang med at lægge over hændelsesforløbet. Hver brik får hende et skridt længere i sin heling. Når puslespillet er lagt, vil hun føle sig hel igen, håber hun. 

- Jeg vil gerne have en afslutning. Jeg blev ikke ramt af skud, så jeg er ikke en del af retssagen. Jeg sidder herhjemme, helt uvidende. Jeg ved ikke, hvad der er sket, siger Sophia Mortensen. 

Sophia Mortensen var i Field's den dag. Hun havde lige sat sig på en restaurant sammen med sin mor, da den mistænkte gerningsmand begyndte at skyde. 

Et par måneder efter hændelsen faldt hun over en Facebook-gruppe, der hed "Field's ofre".

I gruppen deler de, der var til stede ved skyderiet, deres oplevelser med hinanden. 

De fortæller i detaljer, hvor de var, og hvad de så. Nogle leder efter personer, de flygtede sammen med. 

I dag har gruppen knap 2000 medlemmer. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Facebook-gruppen skulle vise sig at blive en del af Sophia Mortensens helingsproces. 

- Jeg begyndte at læse folks historier for at finde ud af, hvor jeg har været i forhold til dem, og hvad der helt præcist er sket, fordi man selv er så forvirret, siger hun. 

Hun læste blandt andet et opslag fra en mand, der ligesom hende havde befundet sig i restaurantområdet. Hans beretning bekræftede nogle af de hændelser, som hun var i tvivl om, om hun huskede rigtigt. Det fik flere brikker til at falde på plads. 

Klokken 17:14

I vintermånederne tog hun mod til sig og skrev et opslag om sin egen oplevelse. 

"Hej alle sammen, jeg har ventet med at dele min historie, da jeg selv skulle sluge den. Jeg vil starte med en advarsel, da mit opslag omhandler skyderiet", indledte hun sin fortælling, der er inddelt i tidskoder og med en høj detaljegrad.

"Vi sætter os ved bordet 17.08, hvor min mor beslutter sig for at betale for maden med det samme, siden vi ikke ville sidde og vente på regningen. Det sker 17.14", skriver hun blandt andet. 

Knap 100 mennesker har angivet, at de synes godt om hendes opslag, mens omkring 20 har kommenteret. 

- Der var en, der kommenterede på mit opslag, at hun kunne huske mig. Og jeg kunne egentlig også huske hende. Hun stod helt op ad væggen med sin baby, og jeg tænkte: "Hvordan kommer hun ud herfra?", siger hun: 

- Så jeg var glad for at høre, at hun var okay.

Utroligt rørende

Facebook-gruppen blev oprettet få timer efter, at skyderiet fandt sted søndag den 3. juli 2022. 

Det var Lina Pedersen, der valgte at starte gruppen. Hun var ikke selv til stede i Field's under skyderiet, men det var hendes datters ven, og det berørte hende dybt. 

- Det var forfærdeligt. Det er et scenarie, hvor man ikke ved, om folk kommer ud på den anden side, siger hun. 

Som kræftpatient har hun selv oplevet, hvor givende det er at dele sine oplevelser med nogen i samme båd. Derfor valgte hun at stifte gruppen i håbet om, at personerne, der var til stede i shoppingcentret, nemmere kunne finde hinanden. 

- De første par gange, nogen delte deres historie i gruppen, blev jeg helt tårevædet, fordi jeg synes, det er så utroligt rørende at læse, siger hun. 

Hun har valgt at gøre gruppen offentlig tilgængelig, så alle kan læse med. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Der drypper fortsat historier ind fra måned til måned. Nu, hvor retssagen er begyndt, har opslagene taget til. 

- Der kommer stadigvæk nye medlemmer. På den ene side gør det mig utroligt ked af det, at der stadig er behov for gruppen, men på den anden side er jeg glad for, at jeg kan være med til at gøre en forskel. 

Sophia Mortensen er glad for, at Facebook-gruppen kan leve videre et år efter hændelsen. 

- Jeg synes, det er super fedt, at folk bliver ved med at komme med deres historier. Jeg kan godt være bange for, om det går lidt i glemmebogen, fordi der sker så mange andre forfærdelige ting ude i verden, siger hun.  

Halvspist pizzaslice

Sophia Mortensen skulle have været til Harry Styles-koncert den dag. Hende og moren havde koordineret outfits, og Sophia Mortensen havde dekoreret sit ansigt med sirligt placerede smykkesten, der ville have glimtet i koncertens lys. 

Hun nåede dog aldrig hen til Royal Arena, hvor koncerten skulle afholdes. 

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Hun og moren havde netop sat sig på restauranten på Field's' tredje sal, da de måtte efterlade deres halvspiste pizzaslice og urørte øl i frygt for deres liv. 

Det første tegn var folk, der løb. Det så unaturligt ud, fortæller Sophia Mortensen. Sådan plejer folk ikke at løbe i et storcenter. Hun fornemmede derfor hurtigt, at noget var galt. 

- Jeg så en far, der tog sit treårige barn op i favnen og løb. Så jeg rejste mig hurtigt op og sagde til min mor, at vi skal løbe nu, fortæller hun: 

- Det var en meget surrealistisk følelse, at jeg lige havde følt mig tryg, og at nu var jeg ikke tryg længere. 

Hun hørte fire skud. Det rungede i hendes ører. Lyden var så høj, at hun var sikker på, at gerningsmanden var tæt på. 

Hendes mor løb over mod rulletrappen, men Sophia Mortensen ville hellere ud af nødudgangen i frygt for at blive fanget i menneskemængden. 

- Jeg skreg, at hun skulle komme hen til mig med en stemme, som jeg slet ikke kunne genkende som min egen, fortæller hun. 

Kort efter skød gerningsmanden mod menneskemængden på rulletrappen ifølge anklageskriftet. 

- Det var et spørgsmål om sekunder - det kunne have været os. Det er skræmmende at tænke på, siger hun. 

Drømmer om skyderi

Sammen med sin mor slap Sophia Mortensen ud af centret med blå mærker og en forstuvet ankel som de eneste fysiske beviser. De er begge plaget af PTSD-lignende symptomer i dag. 

Sophia Mortensen tænker på skyderiet hver dag, og hun drømmer om det hver nat. 

Drømmen handler som regel om det øjeblik, det går op for dem, at nogen skyder, og de må flygte. Det er en scene, der afspilles for hendes indre blik igen og igen. 

Hun tænker på det, når hun kører med offentlig transport, befinder sig i et storcenter eller i et klasselokale. Hun scanner rummet for mulige udgange, placerer sig tæt på en dør eller et vindue og holder øje med personer med store tasker. 

Det er blevet værre, som vejret er blevet bedre, fortæller hun. 

- Det er som om, min krop husker, at det skete på en varm dag, siger Sophia Mortensen: 

- Katastrofetankerne kører bare rundt i hovedet på mig. 

Hun føler, at hændelsen er blevet en del af hendes person. En del af hendes historie. Og det skal hun nu lære at leve med. 

- Jeg troede, at jeg skulle dø. Det er svært at snakke med andre mennesker om, for folk forstår det ikke, med mindre de selv var derinde, siger Sophia Mortensen: 

- Så det med at høre andre snakke om det, som selv var der, hjælper ekstremt meget. 

Et nyt venskab

Da Sophia Mortensen havde lavet sit opslag i Facebook-gruppen, fik hun en besked af en jævnaldrende kvinde. 

Hun havde siddet på restauranten ved siden af Sophia Mortensen og moren, da skyderiet fandt sted. 

Kvinden skrev, at hun ikke havde nogen at snakke med hændelsen om. Så de to unge kvinder begyndte at mødes. 

- Vi mødtes hjemme i min lejlighed. Og så snakkede vi det hele igennem, fortæller Sophia Mortensen: 

- Vi er venner den dag i dag. Så jeg har fået et venskab ud af det. 

I Facebook-gruppen skriver flere, at de har svært ved at lytte til Harry Styles' musik efter skyderiet. Men sådan har Sophia Mortensen det ikke. For hende har Harry Styles' musik været en del af hendes heling, oplever hun. 

Særligt sangen "Sign of the times" har hjulpet hende igennem, fortæller hun. 

- Teksten passer ret godt på det, der skete, siger hun og hentyder til, at Harry Styles blandt andet synger om at løbe væk fra skud. 

(Artiklen fortsætter efter sangteksten.)

Da Harry Styles spillede koncert i Horsens i midten af maj, tog hun og moren derfor også turen over Storebælt for at se ham. 

- Jeg græd. Før koncerten, til koncerten, efter koncerten. Men jeg fik en følelse af, at hvor der før havde været et åbent sår, havde jeg nu fået mit første sting. Jo mere jeg får afsluttet det her, jo bedre, siger hun. 

Tilbage til restauranten

Sophia Mortensen har været tilbage i Field's en enkelt gang, hvor hun gik rundt og så de steder, hun huskede fra hændelsen. 

- Jeg gik rundt og tænkte: "Her lå en død person. Her var der nogen, der blev skudt. Her flygtede jeg". Jeg tror ikke, jeg vil kunne gå derinde og shoppe som normalt, siger hun. 

Men genbesøget er et skridt på vejen til at blive hel igen, tænker hun. 

- Min læring har været, at jeg skal tillade mig selv at føle det, jeg føler. Jeg har været rigtig dårlig til det. Jeg har ikke vidst, hvordan jeg har skullet forholde mig til det. Det har været en læring for mig, at det er okay at græde, og at det er okay at føle, at det er uretfærdigt, siger Sophia Mortensen. 

I fremtiden håber hun, at hun med sin mor kan tage tilbage til samme restaurant i Field's, sætte sig ved samme bord og bestille det mad, de aldrig nåede at spise den julidag sidste år.