Nu er alle valgsteder talt op i Tårnby Kommune, og den helt store vinder bliver Socialdemokratiet som ender med 40,7% af stemmerne, hvilket er en lille fremgang. Tårnbys næste borgmester hedder derfor meget vel Allan Andersen.
I Tårnby er der 33.219 stemmeberettigede. 67,2 procent af dem satte deres kryds i dag.
Henrik Zimino, Socialdemokratiet, har været borgmester i kommunen siden 1994.
Socialdemokratiet blev det største parti ved valget i 2013 med otte mandater ud af 19 i kommunalbestyrelsen.
Tårnby har haft socialdemokratisk styre i 100 år.