RUTE 15

HAVNERINGEN

Herunder finder du kort over ruten. For de erfarne cykeltyper, er der et kort til cykelcomputeren, mens vi andre kan bruge google-kortet.

Nogle af oplevelserne ligger lidt uden for ruten, så du skal lige være vågen, hvis du vil opleve alt.

RUTE

12 km

Start: Inderhavnsbroen

Slut:Inderhavnsbroen

KORT






*Googleruten afviger en smule fra værtens rute.

TURENS HØJDEPUNKTER

Det er en kliché, at København opleves bedst fra cykelryg, men det holder altså, for man kommer hurtigt rundt uden at skulle holde i kø. Det kan kun anbefales at tage en dagstur på cykel langs Havneringen. Området ved Slusen med café og fiskeri er et af mine favoritter.

ANNE CYKLER RUTEN

Journalist Magnus Ankerstjerne er en ægte cykelnørd og bruger det meste af sin fritid på at tage på opdagelse på sin tohjulede. Han har udvalgt nogle af de bedste cykelruter i vores område og sendt sin kollega Anne Sørensen på tur for at få oplevelser fra et helt nyt perspektiv.

DEL DIN CYKELTUR

Tag en selfie fra din cykeltur og smid det på instagram og tag det med #tourdelorry

LANGS RUTEN

0 km

Start: Inderhavnsbroen


500 m

Christianshavn


Christianshavn er en stemningsfyldt bydel med kanaler, gamle, velbevarede huse og hyggelige gader. Der er altid noget at kigge på.


Christianshavn

Fotograf: Anne Sørensen - TV 2 Lorry

1 km

Knippelsbro


Broen er 115 meter lang og forbinder Christianshavn med Slotsholmen. Den nuværende udgave af broen blev indviet i 1937.


1,5 km

Cirkelbroen


Cirkelbroen ligner nærmest et kunstværk og er tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Inspirationen har han hentet fra sejlskibes master, og det kan man ved nærmere eftersyn godt se.


Cirkelbroen

Fotograf: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix

2 km

Islands Brygge


Islands Brygge er et af byens helt store trækplastre om sommeren, hvor græsarealet langs molen bliver fyldt til randen – især nær havnebadet. Her er det altid muligt at få fingre i en god kop kaffe og en is.


11 km

Nokken


Der sker et tydeligt skifte, når man kører fra Islands Brygge og ind på Nokken, hvor haveforeningen med de mange specielle huse gør turen langs grusstierne til en hyggelig oplevelse.


4,5 km

Amager Fælled


Skønt naturområde i den nordvestlige del af Amager. Tidligere blev det brugt til militær skydebane, men i dag er det et stort rekreativt område, hvor mange går ture, spiser madpakke eller sprinter rundt på bakkerne.


5 km

Slusen og Sluseholmen


Slusen i Københavns Sydhavn er en pause værd. Her står der oftest folk og fisker, og man kan bruge lang tid på at kigge ned i det brusende vand, der går gennem slusen. Sluseholmen er en ret ny bydel i København og er kendt for kanalerne mellem husene og de mange forskellige facader på lejlighedskomplekserne.


Slusen

Fotograf: Anne Sørensen - TV 2 Lorry

7 km

H.C. Ørstedsværket


Værket på Enghave Brygge producerer elektricitet og blev taget i brug i 1920. Det er senere udbygget af flere omgange. Det er ikke en del af Havneringen, men det er en skæg oplevelse at cykle ind mellem bygningerne på værket, hvor en cykelsti går igennem.

8 km

Havneholmen


Det er hyggeligt at cykle nedenom Havneholmen, hvor husbådene ligger. Området består af mange nyere lejligheder, og glem ikke Fisketorvet og havnebadet


10 km

Christiansborg


Vores folketingspolitikeres arbejdsplads Christiansborg har i 800 år været centrum for magten herhjemme. Har du tid, kan det anbefales at slå et smut ind forbi og kigge nærmere på slottet, eller måske se ridebanen, hvor dronningens heste bliver trænet.


10,5 km

Den Sorte Diamant


På Slotsholmen ligger Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant. Den markante bygning læner sig ud over vandet med den nyeste del bygget i 1999, og den er bygget sammen med den oprindelige biblioteksbygning fra 1906, hvor man blandt andet finder den gamle læsesal.


Blox

Fotograf: Anne Sørensen - TV 2 Lorry

10,5 km

Nyhavn


: I Nyhavn er der næsten altid fyldt med folk, især turister, der spiser på caféerne eller sidder på kajkanten og drikker en øl. Nyhavns gamle huse i blå, grøn, rød og gul er et kendetegn for området. Vi valgte dog en tak-for-turen-øl på Ofelia Plads kort derfra.


Nyhavn

Fotograf: Anne Sørensen - TV 2 Lorry

21 km

Slut: Inderhavnsbroen


Kilder: Kb.dk, kongeligeslotte.dk, slks.dk