Anklager går efter anbringelsesdom for skyderi i Fields

Straffen vil være uden en fastsat tidsgrænse på Sikringsafdelingen i Slagelse.

Anklagemyndigheden i København går efter, at den 23-årige mand, som er tiltalt for skyderiet i Fields, skal idømmes en anbringelsesstraf på en sikret psykiatrisk afdeling.

Det oplyser Københavns Politis anklagere på Twitter.

- Anklagemyndigheden har nu tilkendegivet over for den tiltalte og hans forsvarer, at man vil kræve ham dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse uden en fastsat tidsgrænse for anbringelsen, skriver Københavns Politis anklagere.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sagen mod den 23-årige mand begynder den 12. juni. Han er blandt andet tiltalt for at have dræbt tre personer ved skyderiet i Fields.

Københavns Byret har afsat seks dage til at behandle sagen. Rettens sidste dag er 5. juli.

Lyn-analyse af Astrid Søndberg, krimi- og retskorrespondent for TV 2

I meget alvorlige sager, hvor den dømte er vurderet til at være ekstraordinært til fare for andre, kan retten vælge en dom til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse. Det er usædvanligt og vil betyde, at personen vil blive underlagt særligt strenge sikkerhedsforanstaltninger. I modsætning til en almindelig behandlingsdom kan en anbringelsesdom kun ophæves af retten ved en såkaldt foranstaltningsændring. Det kan for eksempel ske ved, at dommen ændres til en almindelig behandlingsdom.

Anklageskriftet

I anklageskriftet mod den 23-årige optræder der 23 identificerede forurettede.

De dræbte er en 17-årig dreng, en 17-årig pige og en 46-årig mand.

Flere blev desuden ramt af skud eller kom til skade i forbindelse med skyderiet.

Anklageskriftet beskriver i 11 punkter anklagemyndighedens udlægning af de dramatiske begivenheder, som udspillede sig søndag 3. juli sidste år fra cirka klokken 17.33, til gerningsmanden blev anholdt 17.48.

Du kan se hele anklageskriftet, som TV 2 har fået aktindsigt i her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik