Gustav Kold Kroustrup havde egentlig udset sig en anden lejlighed.
Men sammen med sin kæreste tabte han en budkrig, og lejligheden på Amager gik til nogle andre. I stedet blev parret enige om at byde 3,75 millioner kroner for en 68 kvadratmeter stor lejlighed i samme opgang.
Hverken størrelsen eller standen var, hvad de havde drømt om, men alligevel gik de så langt som at byde 50.000 kroner over prisen – og om få dage bliver handlen endelig, hvis ikke der sker noget uforudset.
- Vi har været ude og kigge på lejligheder siden januar og er blevet overraskede over, hvor lidt der er på markedet, og hvor høje priserne er. Vi kommer fra Jylland, og med jobs i København skulle vi bare finde noget til sidst, siger han til TV 2.
Et overraskende plus
Onsdag kunne Boligsiden præsentere nye tal, der viste, at prisniveauet for ejerlejligheder i fire ud af landets fem regioner allerede er på højde med december sidste år.
Sidste år spåede flere eksperter ellers, at lejlighedspriserne – særligt i de dyreste områder såsom hovedstaden – ville falde efter årsskiftet, fordi boligskatterne blev lavet om.
Mens det nye skattesystem ville betyde lavere boligskatter for nogle, ville det betyde flere skatteudgifter for andre, og særligt lejligheder i de største byer var på forhånd udråbt som dem, der ville tage det største slag.
Men sådan er det ikke gået.
På landsplan er kvadratmeterprisen nærmest den samme i april, som den var i december – før det nye skattesystem slog igennem.
I København er der sket en minimal stigning, og på Frederiksberg – en af landets dyreste kommuner – er priserne ligefrem gået mere end 1,5 procent frem.
Førstegangskøbere må skrue ned
De nye boligskatter kommer på ryggen af historiske rentestigninger og priser, der steg mod himlen under og efter coronapandemien.
Den kombination har ikke gjort det lettere at være førstegangskøber, der ofte kommer med en forholdsvis lille opsparing, fortæller Nordea privatøkonom Ida Marie Moesby:
- For dem, der har en lejlighed, er det positivt, at prisen stiger. De kan måske ikke mærke det lige nu, men hvis de skal sælge deres lejlighed, kan de få mere for den. For dem, der endnu ikke er på boligmarkedet – førstegangskøberne – er det en dårlig nyhed, fordi det gør det sværere at købe den første bolig, siger hun til TV 2.
Reglerne er sådan, at man som boligkøber maksimalt kan låne 95 procent af boligens værdi. De sidste 5 procent skal man selv kunne stille med.
Det vil altså sige, at hvis man køber en bolig til en million kroner, skal man selv have en opsparing på mindst 50.000 kroner. Køber man for to millioner, er beløbet selvsagt det dobbelte, og vil man købe for fire millioner, er minimumsbeløbet, man som køber selv skal lægge, 200.000 kroner.
Men samtidig gør de høje renter, at jo mere man skal låne, desto mere skal man også betale i renteudgifter – og det er et beløb, der for mange danskere er steget ganske markant på få år.
Derfor var det forventningen, at de nye boligskatter ville lægge en dæmper på de dyreste lejligheder, men det er altså ikke sket.
I stedet bliver førstegangskøbere som Gustav Kold Kroustrup altså ramt af en trio af dårligdomme:
Høje priser, høje renter og højere skatter.
- Det rammer jo på den måde, at hvis man drømmer om at købe en bolig, så skal man måske gå en lille smule ned i forventning, fordi priserne er steget, siger Ida Marie Moesby.
Dyrere huse
Mens det var forventningen, at boligskatterne ville lægge en dæmper på priserne for ejerlejligheder, kunne villaer og rækkehuse i mange tilfælde se frem til en skattelettelse – noget, der ifølge eksperter kunne få prisen til at stige.
I en enkelt af landets regioner – Region Midtjylland – er huse og villaer blevet en smule billigere i løbet af 2024, viser tallene fra Boligsiden, men i resten af landet er priserne gået op.
Hurtigst er det gået i Region Nordjylland, hvor en gennemsnitlig kvadratmeter er blevet 880 kroner dyrere siden nytår.
Det svarer til en prisstigning på cirka 8,5 procent – eller til at en villa på 130 kvadratmeter er blevet mere end 110.000 kroner dyrere.
Ifølge Ida Marie Moesby er boligpriserne noget, økonomer som hende selv holder skarpt øje med.
Dels fordi det betyder meget for manges privatøkonomi, men det er også, fordi det hænger tæt sammen med den store økonomi i hele samfundet:
- Det er en god nyhed, at boligpriserne har det godt og stiger en lille smule. Men hvis priserne stiger for meget og for hurtigt, risikerer man en boligboble. Det er vi dog ikke bekymret for lige nu.
