Det er "helt galt" og "dybt urimeligt", når myndighederne jagter gældsplagede borgere, der i forvejen betaler af på deres gæld til det offentlige.
Det mener Christina Holme Larsen, der har fået hævet sin trækprocent gevaldigt, efter at de nye gældsregler trådte i kraft.
- Jeg står i en situation, hvor de river gulvtæppet væk under mig, og så bliver jeg nødt til at fjerne de udgifter, jeg kan, siger Christina Holme Larsen.
Siden efteråret har Gældsstyrelsen haft lov til at beslaglægge op til 60 procent af nettoindkomsten hos de borgere, der har gæld til det offentlige, hvis ikke de gør indsigelse i løbet af 14 dage.
Reglerne gælder også de borgere, der allerede bliver trukket i løn og afdrager på deres gæld.
Jeg stod alene med fire børn, og jeg blev nødt til at tage et SU-lån
Christina Holme Larsen er en af dem, der i årevis har afdraget på sin gæld, men et brev fra Gældsstyrelsen i efteråret vendte hendes privatøkonomi på hovedet.
Gæld på 997.000 kroner
52-årige Christina Holme Larsen tjener 48.000 kroner om måneden som restaurant- og køkkenchef på en restaurant i Klampenborg, og i årevis har hun afdraget med 8 procent af sin løn til de offentlige kasser for sin gæld.
Men efter de nye gældsregler er hendes trækprocent steget til 75 procent plus arbejdsmarkedsbidrag.
- Nu trækker de så 10.736 kroner om måneden til min gæld, siger Christina Holme Larsen.
Hun får derfor udbetalt 18.106 kroner og har faste udgifter for godt 13.500 kroner, der dækker husleje, el, vand, varme og kørsel til arbejde.
- Så har jeg 4.500 kroner tilbage, som jeg i princippet burde betale til a-kasse, forsikringer og kreditorer. Men det kan jeg ikke, siger Christina Holme Larsen.
Dokumentation
TV 2 har set dokumentation for Christina Holme Larsens gæld, indkomst, trækprocent, varsel fra Gældsstyrelsen og beregning fra Gældsstyrelsen på forventet periode inden gældfri.
Hun har skåret a-kassen, fagforeningen, indboforsikringen, ulykkesforsikringen og sin livsforsikring væk, fortæller hun.
- Det er drønvigtigt at have, men jeg har bare ikke pengene, tilføjer hun.
Christina Holme Larsen har over en årrække oparbejdet en gæld til det offentlige på 997.000 kroner, og hun kalder det et spørgsmål om tid, før at hun havner i RKI, som er et register over dårlige betalere, igen.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
"Den værste tid i hele mit liv"
Christina Holme Larsen forklarer, at det er i to perioder af hendes liv, at hun har fået gæld til det offentlige.
Den første periode startede 26. juni 2000, da den lejrskole, der var hendes virksomhed, brændte ned og efterlod hende uden arbejde.
Hun fik aldrig indberettet til Skat, at hun ikke havde en indtjening fra lejrskolen, og efter et halvt år dumpede der et brev ind, hvor der stod, at hun skyldte penge i moms.
Regler for moms uden indtjening
Hvis man i en momsperiode hverken har købs- eller salgsmoms, skal man stadig indberette. I stedet for at indberette som normalt, skal man lave en nulindberetning. Det gør man samme sted, som man indberetter ens moms.
Hvis man ikke indberetter, skønner Skattestyrelsen ens moms til minimum 12.000 kroner, og samtidig får man en afgift på 800 kroner. I værste fald tvangslukkes ens virksomhed, hvis man ikke har indberettet i fire momsperioder i træk.
Kilde: Virksomhedsguiden under Erhvervsstyrelsen
Den anden periode begyndte, da Christina Holme Larsen startede på sygeplejerskeuddannelsen.
- Jeg stod alene med fire børn, og jeg blev nødt til at tage et SU-lån, fortæller hun.
Uddannelsen som sygeplejerske var ikke noget for Christina Holme Larsen, og hun vendte tilbage til hotel- og restaurationsbranchen med en SU-gæld fra uddannelsen.
Samtidig skabte et forhold problemer for hende på den private front, og det gjorde, at hun var nødsaget til at flytte flere gange, holde lav profil, og hun fik endnu mere gæld.
- De år var den værste tid i hele mit liv, siger Christina Holme Larsen.
Gælden hobede sig op på 997.000 kroner, og ifølge beregninger fra Gældsstyrelsen er hun gældfri om 14 år og 2 måneder.
Men i sidste ende er det vel dit eget ansvar, at du står i gæld til det offentlige. Er det ikke okay, at de tager skrappere værktøjer i brug for at opkræve pengene?
- Det er okay, at man skal betale sin gæld. Det synes jeg også, at jeg har gjort efter bedste evne. Men når man trækker noget ned over hovedet på folk, er det ikke fair, siger hun og fortsætter:
- Man må da kunne se, at renterne æder det hele. Kan man ikke lave en afdragsordning, så det kan køre rundt?
TV 2 har talt med flere personer, der efter de nye gældsregler oplever, at deres privatøkonomi er skrumpet i sådan en grad, at det er svært at få det hele til at hænge sammen.
"Brutal" metode fra staten
De nye gældsregler har også medført travlhed i gældsrådgivningen hos Den Sociale Retshjælp.
- Det er brutalt på den måde, at mange af de mennesker, der får dele af deres løn tilbageholdt, de har jo overholdt deres aftaler. Men med 14 dages varsel bliver de lønindholdt på et helt andet niveau, siger Henrik Buch, der leder Gældsrådgivningen.
Lønindholdelse betyder, at Skat hæver trækprocenten for at kunne få de penge tilbage, som borgere skylder det offentlige.
Sådan virker de nye gældsregler:
Har du gæld til det offentlige, kan Gældsstyrelsen trække penge fra din indkomst til at nedbringe gælden.
Pengene bliver trukket fra din indkomst ved at hæve trækprocenten på dit skattekort.
Hvor meget, styrelsen trækker, afhænger af din indkomst, og om du har børn, du skal forsørge.
Men Gældsstyrelsen kan beslaglægge helt op til 60 procent af nettolønnen hos skyldnerne med de højeste indtægter.
Løntrækket stiger i takt med indkomstens størrelse, så de højeste indkomster også får trukket den største del af lønnen.
Du har 14 dage til at protestere og indsende et budget, der kan overbevise styrelsen om, at løntrækket er forkert eller for højt.
Kilde: Gældsstyrelsen
Han uddyber, at hvor det førhen som regel var de mere udsatte borgere med en lav indkomst, der henvendte sig, er der nu også tale om personer med væsentligt højere indkomst.
- Der er mange mennesker, der gerne vil betale deres gæld, men det her bliver for meget. Selvfølgelig skal det offentlige have deres penge, men det her er gået over gevind, siger lederen af Gældsrågvningen.
"Det skal hænge sammen"
Det var et flertal i Folketinget, der sidste år gav Gældsstyrelsen ret til at beslaglægge en større andel af nettoindkomsten.
Søndag udtalte skatteminister Jeppe Bruus (S) til TV 2, at han ikke ville kommentere på konkrete eksempler, men at den enkelte skulle kontakte Gældsstyrelsen, hvis økonomien ikke hænger sammen.
- Dermed forsøger vi at holde en balance, så vi tager hensyn til, at man skal få sit liv til at fungere, siger han.
- Men hvis det ikke hænger sammen, er det, at man kan kontakte Gældsstyrelsen. For tingene skal kunne hænge sammen.
