Hülya Savas Kaya målte sin lille søns temperatur. Først var den 40, lidt senere nåede den 41, og på et tidspunkt ramte den 42.
Panodil virkede ikke, og hendes søn Yusuf på to et halvt år havde tidligere haft feberkramper.
Derfor ringede hun 1813 for at få hjælp.
- Jeg tænkte: "Kommer feberkrampen?" Når Panodil ikke slår feberen ned, skal han faktisk i behandling, der skal gøres et eller andet. Det er ikke bare en typisk virus, siger hun om episoden fra oktober.
Men der gik lang tid, før hun kom igennem. Næsten tre timer.
Og ligesom Hülya Savas Kaya fra Ishøj sidder mange borgere i lange telefonkøer for at tale med en læge eller sygeplejerske, når de ringer 1813 i hovedstaden.
Af en opgørelse fra Region Hovedstaden fremgår det, at op mod hver femte af de tusindvis af borgere, der kontakter akuttelefonen, må vente en time eller mere på at komme igennem til en medarbejder. Det skriver Berlingske.
- Det er dybt alvorligt og skaber utryghed, når folk skal vente så længe på at komme igennem, hvis man har smerter, eller et barn har høj feber, siger direktøren i Danske Patienter, Morten Freil, til Berlingske.
- Det er meget voldsomt
31-årige Hülya Savas Kaya genkender den utryghed.
Da hun efter lang tid kom igennem til en sygeplejerske, oplevede hun, at sygeplejersken i den anden ende var meget afvisende.
- Jeg fortalte, at jeg var bange for, at min dreng fik feberkramper. Hun fortalte, at så længe han fik væske og havde våde bleer, så kunne de ikke rigtig gøre noget, vi skulle bare holde øje med ham, siger Hülya Savas Kaya til TV 2.
Dagen efter havde sønnen stadig høj feber, og derfor ringede Hülya Savas Kaya igen 1813.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Denne gang blev han sendt på Hvidovre Hospital, hvor det viste sig, at han havde mellemørebetændelse og skulle have penicillin.
- Det kunne have endt med, at han havde fået feberkrampe. Det kan godt være, det ikke er farligt, men det er meget voldsomt, og så skal man ringe 112, siger Hülya Savas Kaya.
Mangel på medarbejdere
Det er særligt i vintermånederne, at de lange ventetider har været et problem hos akuttelefonen.
Men 1813-ordningen har længe haft svært ved at leve op til kravet om, at syv ud af ti opkald skal besvares inden for tre minutter. I oktober var det således kun 24 procent af alle opkald, der blev taget inden for tidsrammen.
En del af forklaringen på den lange ventetid er, at der mangler medarbejdere.
Der mangler cirka 40 procent af de fornødne sygeplejersker. Og der er i år 25 procent færre læger ansat, sammenlignet med året før, skriver Berlingske.
Jeg ved godt, at ondt i halsen er ikke livstruende, men akuttelefonen er lavet for, at man kan komme til læge i weekenden
Samtidig kommer der stadig flere opkald til 1813-ordningen. En del borgere bruger den ”forkert” til for eksempel at forny recepter, bestille og få svar på PCR-test og andre ting, der skal håndteres andre steder i sundhedsvæsenet.
Blandt andet er antallet af opkald til 1813 i dagtimerne på hverdage steget med omkring ti procent de seneste tre år, selvom syge i det tidsrum skal søge hjælp hos deres egen praktiserende læge.
Mor måtte vente i fem timer
Maria Thomassen fra Bagsværd kæmpede også for at komme igennem, da hendes syvårige datter op til jul fik ondt i halsen og høj feber i december.
- Luna havde rigtig ondt i halsen og græd, når hun hostede. Vi tænkte, det var synd for hende, så vi ringede for at se, om hun kunne få noget penicillin, så hun kunne få det bedre. Vi ringede halv syv om aftenen og håbede, hun kunne nå at få det, inden hun skulle sove, siger Maria Thomassen til TV 2.
(Artiklen fortsætter efter billedet).
Men det endte med, at Maria Thomassen ventede i fem timer, inden hun opgav.
Dagen efter ringede hun igen, og denne gang lykkedes det at komme igennem.
- Jeg ved godt, at ondt i halsen er ikke livstruende, men det er lavet for, at man kan komme til læge i weekenden, hvis man har et sygt barn, siger Maria Thomassen.
Politikere kræver handling
De mange problemer får nu politikerne i Region Hovedstaden til at reagere.
Et flertal i regionsrådet kræver ifølge Berlingske, at der sker en markant nedbringelse af svartiderne så hurtigt som muligt, og at der udarbejdes en konkret plan, der kan sikre, at det bliver til virkelighed.
Det er en taskforce med eksperter fra akutberedskabet og hospitalerne, der skal udarbejde planen.
