Dansk eufori over semifinalebillet - Se de vilde billeder fra fejringerne her

I København kulminerede festen på Rådhuspladsen, hvor tusindvis af danskere mødtes for at hylde den danske præstation ved EM.

En eksplosion af jubelbrøl og hundredevis af arme fløj i vejret, da dommeren fløjtede lørdagens EM-kvartfinale af mellem Danmark og Tjekkiet.

Menneskehavet foran værtshuset Lumskebuksen i Københavns Nordøstkvarter hoppede og dansede i eufori over resultatet og udsigten til en EM-semifinale med dansk deltagelse.

Kammeraterne Mads Jacobsen og Rasmus Kjær Hansen var en del af folkemængden, der brød ud i vild jubel flere gange under kampen og ved slutfløjtet.

De har efter eget udsagn “aldrig prøvet noget lignende”.

Lumskebuksen Foto: TV 2
Lumskebuksen Foto: TV 2

- Det her er det vildeste. Altså sådan 12 ud af 10. Danmark smadrer hele lortet. Vi vinder EM, siger Mads Jacobsen.

Drivvåd af øl trak Rasmus Kjær Hansen lidt på smilebåndet, da TV 2 spurgte ind til hans medbragte paraply.

- Jeg havde den med for at forsøge at skærme os lidt for alle øllene, der flyver rundt, men den har jo tydeligvis ikke virket - vi er fuldstændig gennemblødte. Men det er sgu for fedt, siger han.

En neglebider

Danskerne kom bedst fra start i kampen mod Tjekkiet og gik til pause med en føring på 2-0.

Men kort inde i anden halvleg reducerede tjekkerne og pressede på hos Schmeichel i det danske mål.

Spændingen blev intens hen mod slutningen af kampen, hvor Tjekkiet pressede på for en udligning. Foto: TV 2
Spændingen blev intens hen mod slutningen af kampen, hvor Tjekkiet pressede på for en udligning. Foto: TV 2

Det skabte usikkerhed blandt de danske fans, mens sekunder begyndte at føles som minutter.

Men udligningen udeblev og glædesrusen satte ind, da slutfløjtet lød.

Feststemte fans lukkede gader og stræder

Begejstrede roligans festede i gaderne i det indre København, blandt andet i Gothersgade, som Københavns Politi måtte spærre af for biltrafik. De samme var tilfældet på Nørrebros Runddel.

Det med god grund.

Den normalt trafikerede veje var dækket fra fortov til fortov med danskere i rød-hvide trøjer.

Gothersgade var pakket med danske roliggans i timerne efter Danmarks kamp. Foto: TV 2
Gothersgade var pakket med danske roliggans i timerne efter Danmarks kamp. Foto: TV 2
Nogle fans havde svært ved at styre begejstringen, og en af de parkerede biler i Gothersgade blev benyttet som udkigspost. Foto: TV 2
Nogle fans havde svært ved at styre begejstringen, og en af de parkerede biler i Gothersgade blev benyttet som udkigspost. Foto: TV 2

Fester i de tilstødende lejligheder sørgede for, at de mange fans havde musik at danse til, og det fik for alvor festen til at antænde.

Privatfester i lejlighederne ud mod gaden blev forvandlet til DJ's, der tordnede fest-musik ned mod de mange feststemte fans på gaden. Foto: TV 2
Privatfester i lejlighederne ud mod gaden blev forvandlet til DJ's, der tordnede fest-musik ned mod de mange feststemte fans på gaden. Foto: TV 2

Vild fest på Rådhuspladsen

I København kulminerede fejringen på Rådhuspladsen, som blev samlingspunkt for flere tusinde danskere, der i fællesskab hyldede det danske landsholds præstation ved EM.

Rådhuspladsen i København var tætpakket med mennesker efter Danmarks kvartfinalesejr over Tjekkiet. Foto: TV 2
Rådhuspladsen i København var tætpakket med mennesker efter Danmarks kvartfinalesejr over Tjekkiet. Foto: TV 2
EM-fest på Rådhuspladsen efter sejren over Tjekkiet. Foto: Local Eyes
EM-fest på Rådhuspladsen efter sejren over Tjekkiet. Foto: Local Eyes
Der blev festet igennem i København natten til søndag ovenpå den danske EM-sejr. Foto: Local Eyes
Der blev festet igennem i København natten til søndag ovenpå den danske EM-sejr. Foto: Local Eyes

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik