Onsdag viser TV 2 første del af dokumentarserien 'Sandheden om vores au pair', og flere af familierne fra den afviser, at de misbruger ordningen.
Hvis det står til Enhedslisten, skal danskere ikke længere have mulighed for at hyre au pairer til at passe børn og udføre husligt arbejde.
AU PAIR-ORDNINGEN I DANMARK
- Au pair betyder "på lige fod", og ordningens formål er kulturel udveksling.
- Au pairen skal være fyldt 17 år, men ikke 30 år på ansøgningstidspunktet, og den daglige arbejdstid skal være på minimum 3 og maksimum 5 timer, det vil sige mellem 18 og 30 timer om ugen. Au pairen skal have mindst halvanden fridag om ugen.
- En au pair må udføre lettere husarbejde og børnepasning på lige fod med husets øvrige medlemmer.
- Til gengæld for sit arbejde får au pairen kost og logi, lommepenge (minimum 4.050 kr. om måneden) og adgang til at følge sprogkursus på sprogskoler.
- Den er import af billig arbejdskraft til velhavende familier, der har behov for hjælp med det huslige arbejde, siger beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, Enhedslisten.
- Men det store problem er, at de ikke har de samme rettigheder som andre lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst, forklarer han.
- Vi er en ekstra voksen
Meldingen kommer på dagen, hvor TV 2 sender første del af dokumentarserien 'Sandheden om vores au pair'.
I den kan seerne følge hverdagen hjemme hos tre danske familier, der har en filippinsk au pair boende.
En af dem er Hembo-familien med Claus og Christina Hembo og deres to børn på 9 og 12 år, og hjemme hos dem fungerer det.
- I vores hjem er vi tre voksne i stedet for to, som sørger for opgaverne, og det frigiver en masse tid. Derudover taler vores børn rigtig godt engelsk, nu hvor de taler så meget med vores au pair, forklarer Claus Hembo.
Deres au pair arbejder tre timer om dagen, og dermed langt under de tilladte 30 timer om ugen og har fri hver weekend.
Deres tidligere au pair Jennifer Dela Rosa Nopoort har brugt det som en oplevelse og flytter nu til USA med sin mand, hvor hun skal arbejde. I stedet har lillesøster Jona overtaget hendes plads i hjemmet i Herning.
Au pair af nød eller lyst?
Men hjemme hos sagsbehandler Carina Madsen, der også medvirker i dokumentarserien, er der opstået en tvivl.
Den har sneget sig ind, efter at hun under optagelserne fandt ud, at hendes egen au pair var der af nød og havde voldsomt meget hjemve.
- Det er derfor, jeg sætter spørgsmålstegn ved, om de er her af lyst eller nød. Og om vi skal have flere, der er her af nød?, siger hun i Go' Morgen Danmark.
Carina Madsen er dog ikke afvisende for at tage en ny au pair.
Lommepenge og ej lønarbejde
Claus Hembo og hans seks au pairer har aldrig haft de problemer.
- Det er ikke et arbejde, det er en oplevelse. Derfor har vores au pairer gået i skole, haft en masse venner og fri hver weekend, forklarer han.
I dag har omkring 2000 danske familier - især i Nordsjælland og de store byer - en au pair. Formålet med ordningen er, at en au pair kan forbedre sine sproglige kundskaber og udvide sin kulturelle horisont.
Men selv om Claus Hembo understreger, at det afgørende for ham netop er kulturudvekslingen og det ekstra voksne medlem af familien, står Enhedslisten fast.
- Det er et arbejde som alt andet. Men da det ikke anerkendes som sådan, er de her i princippet bare for lommepenge og for at tage del i en familie, siger beskæftigelsesordfører Finn Sørensen.
