Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har dannet regering og offentliggjort et regeringsgrundlag.
Grundlaget for SVM-regeringen har fået navnet ’Ansvar for Danmark’.
Her får du et overblik over, hvad den nye regering vil.
Højere løn til offentligt ansatte
Regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår. En milliard kroner i 2024. Stigende til samlet tre milliarder frem mod 2030.
Pengene skal findes ved at spare på bureaukrati i kommuner og regioner. Til gengæld skal arbejdstager blandt andet have færre muligheder for at gå på deltid.
Øget arbejdsudbud
Regeringen vil i denne valgperiode træffe beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner frem mod 2030.
Det vil ifølge regeringen øge BNP med 1 procent, svarende til 26 milliarder kroner, i 2030. Det skal blandt andet ske ved:
• Flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid
• Flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, blandt andet ved at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov
• Flere faglærte ved styrkelse af erhvervsuddannelserne
• Opkvalificering af flere ufaglærte voksne
• At give flere seniorer lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet
Akutpakke skal nedbringe ventelisterne
En akutplan skal stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.
Kandidatuddannelser forkortes
Regeringen vil omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige kandidatuddannelser. Med omlægningen skal kvaliteten af undervisningen desuden løftes gennem mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.
Regeringen vil foreslå, at det på videregående uddannelser fremover kun bliver muligt at modtage SU til normeret tid. Der skal være en maksimal SU-klipramme på 58 klip. I dag er den 70 klip.
Desuden bliver aftalen om elevfordeling på gymnasier tilbagerullet.
Jobcentrene nedlægges
Regering vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen så udgifterne hertil reduceres med tre milliarder kroner i 2030.
Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommuner fri af statslige proceskrav, så de i højere grad har frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.
A-kasser og private aktører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job.
Omorganisering af sundhedsvæsnet
Regeringen vil nedsætte en strukturkommission, der skal se på den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, så uligheden mindskes geografisk, socialt og fagligt. Derudover skal den sikre en bedre arbejdsdeling imellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen.
Topskatten sænkes med ny reform
Regeringen vil øge lønmodtagernes rådighedsbeløb med en skattereform, som den vil afsætte fem milliarder kroner til. Det betyder blandt andet:
• Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes.
• Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skal forhøjes.
• Topskattesatsen skal nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Dermed reduceres provenuet fra topskat med 0,7 milliarder kroner.
Udgifterne til Forsvaret øges hurtigere
Regeringen vil fremrykke investeringerne i Forsvaret, så Danmark hurtigere kan efterleve NATO’s krav.
I Det Nationale Kompromis var det aftalt at øge forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033. Det vil regeringen fremrykke, så målet nås i 2030.
Undersøgelse af FE-sagen
Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge beslutningen om at hjemsende ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelserne.
Klimaafgift på landbruget
Landbruget og fødevareproduktionen skal pålægges en klimaafgift.
Det fremgår ikke, hvor stor en klimaafgift, landbruget skal pålægges. Det vil regering først fremlægge et forslag til, når en ekspertgruppe for en grøn skattereform har fremlagt sine konklusioner.
Det er et krav, at en CO2-afgift ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne, og der må ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget og bruges på at understøtte den grønne omstilling i erhvervet.
Klimaafgiften skal bidrage til, at land- og skovbrugssektoren reducerer udledningen med 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990.
Flyafgift på 100 kroner
Regeringen vil indføre en passagerafgift på gennemsnitligt 100 kroner ved flyrejser. Provenuet skal blandt andet anvendes til tiltag for lufthavnene og områderne omkring, finansiering af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældrecheck.
Undersøgelse af børn og unges mistrivsel
Regeringen vil nedsætte en ”kommission for det gode børne- og ungdomsliv”, som det hedder i regeringsgrundlaget.
Den skal komme med anbefalinger til, hvordan mistrivslen blandt børn og unge kan forebygges.
Danskerne skal væk fra gas- og oliefyr
Regeringen vil have flere danskere væk fra olie- og gasfyr for at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende vintre. Derfor nedsættes en ny national energikrisestab under navnet NEKST efter inspiration fra den nationale operative stab, NOST.
Energikrisestaben skal sikre en national koordinering af udrulning af fjernvarme, og sikre tiltag, der kan få udbygningen af sol- og vindenergi til at accelerere. Derudover skal den udbygge elnettet de steder, hvor der i dag er udfordringer med kapaciteten
